Han var en rigtig dreng
Af Henri Nissen der er redaktør på Udfordringen
Vi véd så godt som ingenting om Jesus, fra han blev født, og hans forældre flygtede til Egypten, og til vi her hører om ham som 12-årig.
Den svenske forfatter Selma Lagerløf og andre har fantaseret og skabt eventyr om, at Jesus også som barn skulle have udført mirakler. Men den slags eventyr-snak forvansker billedet og troværdigheden. Man fremstiller Jesus som en halvgud – eller et dydsmønster blandt talende palmer.
Tværtimod er der al mulig grund til at tro, at Jesus voksede op under normale menneskelige forhold uden mystiske evner. Der står da også i Johannes evangeliet, at det første mirakel, han udførte, var ved brylluppet i Kana, hvor han var ca. 30 år.
Det er værd at bemærke, at Jesus først begyndte sit ekstra-ordinære liv med mirakler osv., efter at han var blevet døbt af Johannes Døberen og havde modtaget Helligånden.
Det er vigtigt, fordi Jesus siger, at vi – hans efterfølgere – skal gøre de samme og endda større gerninger. Det kan vi, men ikke fordi vi bliver guddommelige, men kun fordi Guds hellige Ånd bor i os.
Men her hører vi så alligevel om én enkelt usædvanlig begivenhed i den unge Jesus liv.
Nemlig at han allerede som 12-årig havde en så usædvanlig indsigt i skrifterne, at han forbløffede de lærde.
Hvorfra havde han den indsigt? Var den mirakuløs? Jeg tror bare, at han var åndeligt åben og bad meget til Gud. På samme måde kan vi også modtage visdom og indsigt fra Gud i bøn – hvis vi vil.
Maleri af Emil Nolde (1951)
af Jesus som 12-årig.
Når vi her læser, at Jesus som 12-årig i flere dage klarede sig selv i en fremmed storby, bryder det også det sødladne og urealistiske eventyr-billede af Jesus. Det tyder på, at han var en rigtig dreng, en sej fyr, der var vant til at klare sig selv.
At Maria og Josef bare rejste en hel dag uden at have kontrol med ham, tyder på, at de havde fuld tillid til ham og gav ham en fornuftig og fri opdragelse, hvor han lærte at tage ansvar for sig selv.
Selvfølgelig kommer mor Maria med et jamen dreng dog! efter at hun har ledt i to dage! Men hun var jo også en ganske almindelig ung mor, som Gud kaldte til ære.
Læg også mærke til, at Jesus voksede både åndeligt og fysisk…
Det tyder også på, at han ikke gik omkring som en halvgud, men voksede åndeligt ligesom vi andre, når vi søger Gud ærligt og ydmygt.
Allerede som 12-årig var han klar over, at han havde en helt særlig opgave. For han kaldte allerede dengang Gud for sin far. Maria har selvfølgelig fortalt ham om, hvordan hun blev gravid på en overnaturlig måde, og hvad den lysende engle-skikkelse havde sagt om hans fremtid.
Ovenstående skal naturligvis ikke forstås sådan, at Jesus ikke var Guds søn eller at han ikke var rigtig Gud.
Men han gav jo netop afkald på sin guddommelighed og blev født som et menneske.
Derfor kender han også vores liv og de vanskeligheder og fristelser, vi udsættes for.
Han kan føle med os.
Jeg tror, det er vigtigt at forstå, at Jesus var dette vidunderlige og ægte menneske, mens han var her på jorden.
Han vandrede ikke omkring som en religiøs zoombie, sådan som han ofte fremstilles på malerier og i gamle bibelhistoriske film. Jesus var levende og naturlig. Han kunne græde og grine, ligesom vi.
I dag er han ikke længere et svagt menneske, men den ophøjede hersker i universet.
Inden længe vil han også tage den endelige magt over jorden, hvor den Onde har forført de fleste og fået en enorm destruktiv magt.
Men vi tror som kristne, at Jesus snart vil vende tilbage som retfærdig dommer – og befri dem, der tror.
