Initiativ skal hjælpe indsatte til et liv uden ny kriminalitet
Johannes Søndergaard fra Quo Vadis har iværksat en underskriftindsamling til gavn for gældstyngede indsatte i danske fængsler.Johannes Søndergaard er kendt for sit store arbejde med at hjælpe narkomaner og kriminelle på ret køl gennem Quo Vadis hjælpearbejde i Kolding.
Gennem sit tidligere arbejde ved politiet oplevede han den håbløshed, som mange var landet i, men han oplevede også, at Gud elsker alle mennesker. Det blev til et kald til at forlade politiet og vie sit liv til at hjælpe misbrugere og kriminelle til et nyt liv – og mange fik hjælp.
Nu er Johannes Søndergaard på banen igen. Det handler om at række en hånd til mennesker i danske fængsler, så de kan komme ud på den anden side til et liv uden kriminalitet. I dag lander 80 pct. i ny kriminalitet.
Johannes Søndergaard mener, at det kan ændres, men der skal en kriminalreform til. På vejen mod en ny kriminalreform har han kontaktet folketingets retsudvalg og en række folketingsmedlemmer samtidig med, at han har startet en underskriftindsamling, der gerne skulle være en øjenåbner for politikerne.
– Vi er mange i vort land, der kan bevidne, at det nuværende fængselssystem er skruet dårligt sammen, fordi det grundlæggende fastholder de indsatte i kriminalitet. Derfor behøver vi en folkerejsning for at få tilstanden ændret, siger Johannes Søndergaard til Udfordringen.
– Det nuværende system er baseret på straf, hævn og opbevaring af dømte – i stedet for rehabilitering. Det er helt i orden, at kriminelle skal have straf, men de bliver ikke blot straffet én gang, men flere gange for samme overtrædelse.
– Nogle af disse mennesker er måske sindslidende og ADHD-ramte, lider af omsorgssvigt og har ikke eller har ikke haft en ærlig chance for at skifte spor, fordi vort samfundssystem ikke vil hjælpe dem. I stedet opbevarer samfundet dem i bure, hvor de indvendigt rådner op, uden at deres eget land, Danmark, virkelig gør noget for dem, mens man har dem i sin varetægt, påpeger han, og fortsætter:
– Samfundet har efterhånden indset, at man skal gøre noget og hjælpe de voldelige mænd/kvinder, der lever i voldelige ægteskaber det samme niveau bør gælde, når det drejer sig om kriminelle, der afsoner deres dom i fængslerne.
Ifølge Johannes Søndergaard straffes de indsatte først med et fængselsophold. Dernæst opkræver man store pengebeløb af dem for udgifterne til deres fængselsophold, ofte så store beløb, at de ikke har nogen mulighed for at betale staten beløbene.
På grund af en 300 år gammel lov afkræves de store beløb, måske 70.000 – 100.000 kroner for kost og logi i Tremmely.
Resultat: De kommer i endnu mere gæld. En skrue uden ende – og flere foretrækker at blive pensionister, så staten ikke kan opkræve så store beløb af dem. Endvidere har adskillige fanger dummebøder/gæld til andre kriminelle udenfor. Bagmænd står ved arrestdøren, når de slipper ud. Her får den løsladte måske en pistol, eller et ultimatum med krav om, at den løsladte øjeblikkeligt skal begå økonomisk kriminalitet, måske et bankrøveri, for at overleve og for at betale sin gæld til den kriminelle bande, han eller hun er i lommen på.
Desuden straffes afsonernes familier, hvor især børnene lider – man får aldrig brudt al den dårligdom, som det kriminelle miljø medfører, uden en helt ny kriminalreform.
Løsladte er ofte uden bolig, uden arbejde, uden midler, uden rehabilitering, uden netværk og uden alternative muligheder, men med en stor gæld. Lykkeligvis har Gud ikke efterladt dem faderløse, men det ved de måske ikke! Gud elsker alle mennesker også de indsatte i danske fængsler.
Hvad skal der så til?
– Det nytter ikke noget at børste tænder 20 gange om dagen, hvis det er en rodbehandling, der er behov for. Mange indsatte har et stort og skrigende behov for en seriøs rodbehandling, siger Johannes Søndergaard.
– De indsatte skal have hjælp til at bryde gammel adfærd med noget positivt – påbegyndt mens de sidder i fængslet, så de også får brudt deres egen bitterhed og håbløshed.
Det er nødvendigt med en kriminalreform, der skaber mulighed for en bedre resocialisering. Alkoholikere, narkomaner og medicinmisbrugere får hjælp, f. eks. på Kongens Ø i Nordsjælland med en række socialpædagoger og rådgivere.
– Det vil der også blive brug for i fængslerne, siger Johannes Søndergaard og fortsætter:
– Jeg forestiller mig et projekt En Udvej set i relation til Jesu ord Jeg var syg, fremmed og i fængsel, og I tog jer af mig. Projektet bør være en parallelbehandling til behandlingen på Kongens Ø.
– Jeg har et forslag til en dansk projektbeskrivelse, kaldet En Udvej. Tidligt under fængselsopholdet etableres og igangsættes en behandling af de indsatte, der skriftligt giver udtryk for, at de ønsker at bryde deres kriminelle løbebane ved at deltage i projektet En Udvej.
– De skal skrive under på en handleplan, som de selv er med til at udarbejde. Handleplanen skal medføre, at de får hel eller delvis gældssanering. For eksempel kan der meddeles den indsatte 50 pct. eftergivelse af straffeomkostningerne ved projektets start og dernæst 25 pct. de følgende to år.
– Senest en uge efter, at de har givet deres skriftlige tilsagn om, at de vil deltage og gennemføre projektet En Udvej, skal de have en samtale med en af de nye socialarbejdere i deres fængselsafdeling, hvor der skal lægges en handleplan for den enkelte indsatte i fængslerne. Handleplanen skal være underskrevet til påbegyndelse efter en måned fra første møde.
– Den indsatte skal have mulighed for et praktisk, meningsfyldt og aflønnet arbejde efter to måneders forløb og skal gradvis vænnes til at arbejde uden for fængslet i en ca. 9 måneders periode før løsladelsen. I den periode skaffes der den indsatte en selvstændig bolig eller frivillig anbringelse over serviceloven i et behandlingshjem, halvvejshus eller i familiepleje for i en overgangsperiode at støtte op om den ex-indsatte.
Johannes Søndergaard fortæller, at man i Canada har opbygget et lignende resocialiseringsarbejde på initiativ af Ole Ingstrup, tidligere fængselsinspektør på Kragskovhede Statsfængsel. Han havde svært ved at acceptere det danske system bag murene og emigrerede til Canada, hvor han blev ansat i det canadiske fængselsvæsen. Efter nogle få år blev han øverste chef for den føderale kriminalforsorg i Canada og indførte det unikke fængselssystem, som mange landes fængselsvæsener i dag valfarter til.
– Dér er tilbagefaldsprocenten – modsat den danske – nede på 20 pct., mens 80 pct. af de indsatte bliver rehabiliteret og fri af kriminalitet.
For at nå dertil har Johannes Søndergaard dels iværksat en underskriftindsamling, dels sendt sit forslag til folketingets retsudvalg og til en række folketingspolitikere.
Forslaget har fået en særdeles positiv modtagelse hos SF-folketingsmedlem Karina Lorentzen, Kolding, og SF´s formand, Villy Søvndal. Ifølge Johannes Søndergaard regner Karina Lorentzen med, at hun lancerer sit syn på sagen med eventuel fremlæggelse af et lovforslag i begyndelsen af det nye år.
