Kunsten at sige undskyld
Vi har alle mødt folk, som ikke kan andet end sige undskyld. De er til gengæld ganske underholdende:
– Vil du ikke godt holde op med at sige undskyld hele tiden?
– Uh, gør jeg det? Det må du da undskylde. Hovsa. Nej altså – undsk… argh, mand… drop det…! Jeg tilhører den modsatte kategori, der hader at sige undskyld. Jeg giver gerne Mickey Mouse skylden, hvis jeg kan slippe af med det. Det ligger jo netop i dette underlige danske ord, undskyld. Jeg undsiger mig skylden, jeg frasiger mig ansvaret.
Enkelte gange har jeg dog måttet krybe til korset, simpelthen fordi min dårlige samvittighed plagede mig i årevis, og det gik ud over min egen livskvalitet. Jeg var rigtig tarvelig i to konkrete tilfælde – og sikkert mange flere, hvis du spørger rundt i lokalet.
Min debut som idiot var engang, jeg fik et nyt job i en by langt væk, og jeg flyttede derhen samme uge. Problemet var bare, at jeg ikke fortalte det til min bedste veninde. Tilbage i den by, jeg flyttede fra sad hun forundret og kunne ikke forstå, hvorfor mit fastnetnummer pludselig var ude af drift. Mit ønske om at flygte fra en deprimerende tilværelse havde desværre udraderet min evne til at være en god veninde. I løbet af nogle ganske få dage – bogstaveligt talt forlod jeg alt og alle for at starte et nyt liv. Nogle år efter skrev jeg et brev til hende, hvori jeg undskyldte, at hun ad omveje måtte finde ud af, at jeg var flyttet. Hun skrev aldrig tilbage.
En anden gang jeg blomstrede op som professionel lømmel, var, da jeg var kordirigent og smed en sanger ud af mit kor pr. SMS. En metode jeg ikke længere kan anbefale og kun kan undskylde for. Hun reagerede – helt forståeligt – ved at give mig en velfortjent, farverig skideballe.
Selvom det begge gange ikke lykkedes mig at få deres accept af undskyldningen helt i hus, så er det gjort. Jeg er ikke bundet af det mere. Disse personer har endda min undskyldning på skrift, hvis de skulle have lyst til at lægge det ud på internettet eller bruge den i deres selvbiografi. Jeg bærer min skyld. Jeg er fri.
Når vi har såret, snydt eller forrådt nogen, så ejer vi altid muligheden for at stå ved det, betale bøden, sige undskyld og vigtigst af alt: Komme videre.
