Debat

Obama er en farlig mand

Trods mørk i huden kan han godt være en lysets engel -Obama.
På den gode og dårlige måde. Gode – fordi han magter at overbevise et flertal i denne verden om, at den medicin han anviser patienten, er den rigtige. Politisk og økonomisk vil han temmelig sikkert kunne forandre verden til et bedre sted at være.
Men moralsk, etisk og kristeligt går det den forkerte vej.
En lysets engel vil formørke verden, taler Bibelen om.
Et eksempel på Obama-nien ses af, at han, i modsætning til sin forgænger Bush, nu vil fremme stamcelleforskningen ved hjælp af økonomisk støtte. Hvis stamceller fra fostre kan bruges i f.eks. behandling af lammelser, må folks religiøse og etiske følelser vige for det. Adgangen til fri abort er jo også en del af indholdet i hans ”hjælpepakker”.
Hvad er han for en mand denne Obama? En farlig mand tænker jeg.
Knud Held-Hansen
Beatesmindevej 76, 1.tv.
9210 Aalborg SØ

Aldrig dog Fadervor rokkes

”Det er Guds ord i barnemund, klippe og skjold i farens stund, pant på Guds-faderligheden.”
Generation efter generation har i kirke og skole sunget og hentet trøst og styrke i disse ord fra første vers af Grundtvigs salme ”Stol du kun på dit Fadervor, lad dig derfra ej forlokkes!”
Er det det, vi ser ske nu i folkeskolen? At kræfter vil ”forlokke børnene fra Fadervor”?
Hvad har de tænkt sig at sætte i stedet, de, der vil have Fadervor og salmer forbudt i folkeskolen? Vil de have, at børnene skal synge ”Vi voksne kan også være bange og synge lange, lange, bange sange”? Og de voksne kan også gøre børnene bange med den slags sange.
Men der er da heldigvis stadig voksne, der ikke er bange for at lære børnene, at ”med et Fadervor i pagt skal du aldrig gyse.”
Og Grundtvig så det klart, da han skrev: ”Himmel og jord engang forgår, aldrig dog Fadervor rokkes.”
Kamma Ankjærø
Ny Munkegade 80,
Århus

Biskoptilsyn – med hva’?

Det hedder sig, at vore biskopper skal føre tilsyn. Men hvem skal føre tilsyn med biskopperne?
Nogle biskoppers holdning til såkaldt ”kønsneutralt ægteskab” ville næppe være blevet accepteret af tidligere tiders forsøg på at definere ret og falsk kristendom. Det synes efterhånden, som om vi stakkels præster er berøvet enhver retssikkerhed, for ingen biskop ønsker nærmere at definere, hvad der er rettesnor for deres tilsyn.
Selv har jeg været ude for biskoppelig irettesættelse, blot fordi jeg havde tilladt, at en stump af en sang, som ikke stod i salmebogen blev sunget ved en begravelse. Der må kun synges salmer, blev det indskærpet af biskoppen. 14 dage senere hørte jeg Kim Larsens ”Om lidt bliver her stille” sunget ved forsvarschefens begravelse. Men her var der ingen biskop, der protesterede.
Det synes ofte, som om biskoppernes egentlige anliggende er at være i overensstemmelse med flertallet og den politiske korrekthed. Er det, hvis vi svigter vort præsteløfte, vi skal irettesættes? Næppe, for en af vore biskopper har for nylig udtalt, at han helst så det gamle præsteløfte hen, hvor peberet gror. Vil man argumentere for, at rettesnor for sand kristendom (på græsk: kanon) er den Hellige Skrift, Biblen, så beskyldes man for at være ”fundamentalist”.
Resultatet er, at alting flyder, og man ved aldrig, hvornår en biskop har fået et godt øje til en, som f.eks da pastor Villekjær pludselig måtte stå skoleret, fordi han havde et markant syn på abort, som var i modsætning til det herskende.
”Alting flyder”, sagde en førkristen filosof, men jeg havde i mine unge år ikke drømt om, at dette også skulle blive folkekirkens valgsprog.
Erik Langkjer,
sognepræst
i Harte ved
Kolding

Debatindlæg er udtryk for læserens egen holdning – ikke nødvendigvis Udfordringens.
Obs! Max 200 ord. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og udelade indlæg.