Et kig ind i himlen
Prøv at se, siger den sengeliggende kvinde
og peger op på hospitalets hvide væg.
Det, hun ser, er noget helt specielt – noget overnaturligt, som ingen andre kan se.
For første gang nogen sinde fortæller Bergljót Hansen fra Færøerne, hvad det var, hendes mor så på væggen, få dage før hun døde.
Læs hendes beretning her.- Min mor var kommet op i en høj alder, før hun sagde ja til Jesus. Tiden gik, og da hun blev syg, og vi vidste, at hun ikke havde lang tid tilbage at leve i, blev hun indlagt på sygehuset i Thorshavn, fortæller Bergljót Hansen.
– Hver dag besøgte jeg min mor. Jeg sad ved siden af hende, og enten læste jeg højt fra Bibelen, eller også bad jeg for hende.
En dag, under et af mine besøg, kunne jeg fornemme, at min mor pludselig blev helt stille. Selv om hun ikke havde ret mange kræfter, rejste hun sig alligevel lidt op i sengen, pegede op på væggen og sagde: Prøv at se!
– Jeg kunne ikke se noget, og spurgte min mor, hvad det var, hun så.
Jamen, jeg ser jo direkte ind i himlen. Aldrig har jeg set så smukt et sted. Og prøv at lytte. Englesang. Kan du ikke høre, hvor vidunderligt det lyder? Min mors ansigt lyser, hendes øjne funkler, hun virker lykkelig.
Så sker der det, at Guds herlighed fylder rummet. Hans nærvær lægger sig over os, og vi fyldes af en salig fred og ro.
– Min mor døde dagen efter. Jeg er sikker på, at Jesus ville vise hende, hvad der ventede hende efter døden. Han lod hende se et glimt af himlen. Desværre kunne jeg ikke se det, min mor kunne se, men ud fra hendes ansigtsudtryk og hendes glæde ved jeg, at vi har noget at glæde os til.
Livet efter døden er ikke noget, vi skal være bange for. Himlen er et smukt sted at bo sammen med Herren. Hvad kan være bedre?
I en alder af 22 år sagde Bergljót ja til Jesus. I dag er hun langt over de 70. Hendes tjeneste for Gud har været at bede for andre.
– Ja, jeg har været forbeder hele mit liv. Ofte har jeg søgt Gud og bedt ham om at fortælle mig, hvem der har brug for bøn.
– Jeg har bedt for rigtig mange mennesker og er stadig med i en bedegruppe her på Færøerne. Hver torsdag klokken ti mødes jeg med en gruppe kvinder. Vi søger Gud, lytter til hvem det er, han ønsker, vi skal bede for. Det kan være et menneske, der har akut brug for forbøn.
– For tolv år siden sendte Gud mig ud på en helt speciel mission.
Det var juleaften. Jeg gik derhjemme og var i gang med alle de forberedelser, der nu engang er i forbindelse med julen. Pludselig får jeg en voldsom smerte i maven. Det viser sig, at min blindtarm er bristet. Jeg ringer til lægen, som fortæller mig, at jeg straks skal på sygehuset. Da jeg ankommer hertil, bliver jeg kørt ind på operationsstuen. Alt går godt, og efter operationen kommer jeg ind på en stue, hvor en ældre dame ligger. Hun er omkring de 80 år.
– Jeg føler mig meget sløj på grund af al den medicin, som jeg er nødt til at tage.
Pludselig kan jeg høre nogen, der synger ude på gangen. Jeg ringer efter en sygeplejerske og spørger hende, hvor den dejlige sang kommer fra. Hun svarer, at det er nogen fra Brødremenigheden, som er kommet for at synge for en mand, der lige er blevet indlagt og har det skidt. Jeg beder hende om at lade døren stå åben, så jeg kan høre den vidunderlige sang.
Den har en lindrende og healende virkning på mig.
– Mens jeg ligger og nyder sangen, taler den ældre dame, som jeg deler stue med, for første gang til mig og siger hånligt: Nå, du er én af dem fra den branche. Jeg svarer ikke, ligger bare og lytter til den dejlige sang.
– Da det bliver nat, bliver jeg vækket af kvinden, der ligger ved siden af. Hun spørger mig om jeg ikke nok vil fortælle om det, jeg har. Hun ønsker at få Jesus ind i sit liv. Jeg var meget afkræftet, men kunne mærke, at det her var noget, Gud havde planlagt. Det var alvorligt. Jeg begynder så at fortælle hende om, hvem Jesus er, og hvad han har gjort for os mennesker. Det var rent faktisk ikke mig, men Helligånden der brugte min stemme og talte igennem mig.
– Jeg glemmer aldrig den nat. Mens jeg bad, kunne jeg mærke en voldsom kamp mellem lyset og mørket. Lige foran mig så jeg en masse sorte skikkelser. De fór frem og tilbage. Prøvede på alle mulige måder at forhindre frelsen i at nå kvinden. Det var så uhyggeligt at overvære den kamp. Til sidst kunne jeg ikke udholde det mere. Jeg sprang op af sengen, løftede mine arme op til Gud og råbte:
Jesus har sejret.
I samme øjeblik jeg sagde det, sænkede der sig en ubeskrivelig fred og ro omkring os. Alt mørket forsvandt, og lyset brød igennem. Det gode havde sejret over det onde!
– Tidlig næste morgen bad den ældre dame mig om igen at bede for hende. For første gang vidste hun, hvad det vil sige at leve. Hun havde taget imod Jesus.
– Jeg er helt sikker på, at Gud havde brugt mig som sendebud til denne kvinde. Det med, at jeg var syg, var kun en undskyldning for at jeg kunne komme af sted så hurtigt som muligt. Det var jo akut. I samme øjeblik, kvinden havde sagt ja til Jesus, begyndte mine kræfter at vende tilbage.
– Dagen efter var jeg fuldstændig rask. Til lægernes store forbavselse kunne jeg tage hjem før tiden. Da jeg kom hjem, fortsatte jeg hvor jeg slap gik i gang med de sidste forberedelser til julen, som nu stod lige for døren.
Det er 12 år siden, du oplevede de ting, du her har fortalt om. Hvorfor står du først frem nu og fortæller om dine oplevelser?
– Jeg har ikke følt, at tiden har været til det før nu. Det er Herren, der har talt til mig og sagt, at nu skal jeg stå frem og fortælle om nogle af de ting, jeg har oplevet sammen med ham. Og da jeg vidste, at du skulle komme, tænkte jeg, at det var en god anledning, og at det skulle gå igennem dig.
