Debat

Der hersker ingen tvivl om, at det ideelle for børn er at vokse op i en familie med en mor og en far. Et familieliv hvor mor og far elsker hinanden, giver anerkendelse til sig selv, hinanden og børnene, hvor de individuelle interesser kan dyrkes uden løftede øjenbryn eller pegefingre, og hvor der er fred og fordragelighed, så selvværd vokser, og kærligheden spirer. Men hvor mange af os oplever et sådant idyllisk familieliv?
Børn vokser op i hjem, hvor forældrene er højlydt uenige om både dette og hint. Børnene får en klump i maven af smerte, lider måske af dårlig nattesøvn og har svært ved at koncentrere sig i skolen.
Andre børn oplever utroværdige voksne med et uhensigtsmæssigt adfærdsmønster, et liv hvor druk, pillemisbrug og vold er dagens orden. ”Jamen, i morgen skal mor nok….” Den morgen kommer bare ikke, og hvem kan barnet stole på, når mor og far svigter? Som teenager eller voksen bliver det eventuelt nødvendigt med psykologisk rådgivning for at komme videre med livet, eller værre endnu, mønstret føres videre.
Nogle børn vokser op i hjem, hvor de ikke oplever anerkendelse som dem, de er, fordi forældrene har nogle ambitioner på børnenes vegne. Forældre som pacer børnene frem på fodboldbanen eller bag klaveret, egentlig ville barnet hellere tegne eller læse en tegneserie.
Børn lever stadig i røgfyldte hjem, skønt al forskning viser, at det er usundt og skadeligt for børnene. Børn bliver propfodret med uhensigtsmæssigt meget fedt og sukker, aldrig har søgningen til Julemærkehjemmene været større.
Børn oplever svigt, når en forælder forlader hjemmet for ikke at komme tilbage. En ubærlig sorg for barnet. Børn oplever skilsmisse, mobning i skolen, hvor lærerne ikke griber ind og tackler problemet.
Listen er lang over uheldige og skæbnesvangre oplevelser. Mit spørgsmål er: ”Kan synd gradbøjes?”
Efter min opfattelse er homofili en lille knage at hænge sin ”velmenende korrekthed” på. Hellere en barndom hos et homoseksuelt par med stor kærlighed til hinanden, gensidig respekt og højt til himmel end at være barn i et skodmiljø med råb, skrig og manglende empati.
Britta Kjærgaard
Bøgevej 11, Bedsted
6240 Løgumkloster

Lytter- og seernes redaktør Jakob Mollerup har fornylig sendt sin halvårlige beretning ud.
Der er flere klagetemaer, der går igen. Kritik af dårligt sprog og sendetidspunkter for voldsomme scener er blandt top-klagerne.KLF, Kirke & Medier finder det ikke rimeligt, at kritikpunkterne bringes frem igen og igen.
Public Service kontrakten og EU’s mediedirektiver taler utvetydigt om, at DR ikke må sende udsendelser, som kan skade mindreårige. Hvorfor bliver det så ved?
Undersøgelser viser jo, at sprog og adfærd påvirkes af det, som tv sender. Sproget forråer eller forgylder. Producenterne må sætte den standard, som de ønsker, og som opfylder lovgivningen.
Således også for sendetidspunkter. Vi har mærkning på dvd’er og spil, hvorfor ikke på tv-programmer? Samtidigt bliver det entydigt, hvad der kan sendes hvornår. Både mærkning og ændring af sprogpolitikken vil gøre lytter-seer redaktørens arbejde mindre, og seerne mere tilfredse.
Finn Andersen
Direktør i KLF,
Kirke & Medier
Mejsevej 12
7080 Børkop