Den arabiske ulykke
Interessant læsning om arabernes forståelse af sig selv som ofre.At være araber er et velskrevet og indlevende modsvar til avisernes og politikernes overskrifter om den arabiske verden – om stagnation og fortvivlelse, men også om muligheder og håb.
Araberne ved ikke selv af det, men de er i dag det ulykkeligste folk i verden.
Siden det Ottomanske Riges sammenbrud i midten af det 20.århundrede, har den arabiske selvfølelse befundet sig i en form for limbo: Den er svækket i en sådan grad, at der intet skal til, før den formørkes. I nogen tilfælde behøves end ikke en ydre anledning. Det er måske den arabiske ulykkes grusommeste særkende, at den ikke kræver en udefra kommende årsag for at få fri løb. som Kassir skriver det.
Den arabiske ulykke som Kassir kalder det, udspringer af en identitetsløshed, der breder sig som ringe i vandet gennem den arabiske verden. Denne ulykke skyldes ifølge Kassir ikke blot den vestlige verdens bekrigelse af den, men af en langt mere tragisk tilstand: At den arabiske verden har fejlet i dens evne til at forlige sig med det sekulære demokrati, og den har i stedet søgt tilflugt i en til stadighed mere radikal islamisme.
I forsøget på at finde ud af, hvorledes det kom så vidt, vender han først blikket tilbage mod den arabiske guldalder – en periode hvor den arabiske kultur var en eksportvare til den omkringliggende verden. Oplysningstiden og modernitetens gennembrud i Europa satte imidlertid en stopper for det demokratiske fremskridt, og Mellemøsten kom på koalitionskurs med resten af verden. I sine beskrivelser af den stolthed og ære, arabere forbinder med deres fortid, mener Kassir altså at have fundet nøglen til den arabiske ulykke: Tabet af prestige medfører tab af identitet, som betyder en stadig mere radikal fortolkning af en historisk islamisme.
Hvor Kassir er mest interessant, er i hans gennemgang af det arabiske folks egen selvforståelse – som halv palæstinenser, halv libaneser, der er stolt af sin kulturelle arv, er han placeret midt i konflikten, og han har et engagement og et syn på den arabiske verden, der kommer indefra. Han formår på én gang at sætte sig ud over den offerrolle, visse dele af den arabiske verden har påtaget sig, og se på Mellemøsten med klare, objektive øjne, men har samtidig en dyb sympati for de mennesker, for hvem rollen som offer er deres eneste identitet. Hans ønske om en social modernisering udspringer af et oprigtigt ønske om at finde ind til den fordums stolthed over at være araber – en stolthed som ikke er defineret gennem en offerrolle, men en tilbageerobring af en levende arabisk kultur som kur mod den arabiske ulykke.
At være araber er uden tvivl en provokerende bog, for den tvinger læseren til at sætte sig ind i en håbløshedens mentalitet uden at ynke det arabiske folk. Kassir provokerer, fordi han ikke ønsker omverdenens ynk og heller ikke opfordrer til selvmedlidenhed, men beder den arabiske verden om at tage ansvar for sin skæbne. Og det kan man ikke andet end at applaudere ham for.
Samir Kassir:
At være araber
120 sider
169 kr.
Informations Forlag
