Gode kår er ingen selvfølge
Grådighed og egoisme skabte den alvorlige økonomiske situation. Nu er tiden kommet til at lade de virkelige værdier komme i højsædet.Vi har gennem de seneste år oplevet store omvæltninger på det økonomiske område.
Peter H. Sparre arbejder i den finansielle sektor og er tilknyttet den kristne tænketank, CeKEM.
I løbet af en meget kort årrække i begyndelsen af dette århundrede glædede vi os alle over en meget stor vækst med høj beskæftigelse og efterfølgende rekordstore boligstigninger samtidig med, at aktieinvesteringerne satte nye rekorder.
Værdierne kom mange til gode, og herhjemme kunne vi opleve, at en dansker i gennemsnit havde næsten en million i formue. Nu befinder vi os i år 2009, og kan blot konstatere, at vi står overfor en af verdenshistoriens værste finanskriser, og fremtiden tegner sig ikke særlig opmuntrende. Aktiemarkederne og den globale økonomi er ramt meget hårdt, og der opleves nu kun dårlige økonomiske nyheder, hver gang man åbner for medierne.
Hvor man tidligere oplevede sultne købere på ejendomsmarkedet, er dette nu erstattet af tvangsauktioner i stigende tal. Det er ikke længe siden, at man talte om mangel på arbejdskraft indenfor mange sektorer, dette medførte store lønstigninger, bonusordninger og med et er dette erstattet af en stigende frygt for fyringer og efterfølgende stor arbejdsløshed.
Med de store fald på aktiemarkederne og boligerne er milliarder af kroner med et forsvundet.
Talrige eksperter har udtalt sig om krisens varighed og omfang. Der er således kommet mange forudsigelser om renteudviklingen, arbejdsløshedens størrelse, bunden på aktiemarkederne og hvor meget boligpriserne vil falde.
Sagen er blot, at ingen kender svaret, eller har det store overblik over den økonomiske fremtid. Krisen kradser og påvirker alle lande inden for alle brancher.
Med de store fald på den meget korte tid venter mange med at købe og investere, da det ofte kan være en fordel at vente til det bliver billigere.
Herhjemme kan mange butikker og firmaer ikke få afsat deres varer, og er ofte tvunget til at sætte prisen så langt ned at det ikke længere er rentabelt.
Det hele startede i USA, og efter det store kollaps i september 2008 hos Lehman Brothers er der skabt en større mistillid mellem de finansielle selskaber og med Bernie Madoffs svindel for 50 mia. dollers er der skabt yderligere usikkerhed og mistillid til det globale økonomiske system. Ingen tvivl om, at der vil dukke flere af sådanne sager op i større eller mindre målestok, og at dette efterfølgende vil føre til store ændringer indenfor de tidligere så frie økonomiske systemer. Der har herhjemme fra politisk hold været nævnt, at staten helt skulle ind og overtage styringen af den finansielle sektor.
I det nordiske oplevede vi Island stå ved en økonomisk afgrund, og dette har haft alvorlige følger også for danske selskaber som var økonomisk afhængige af investorer derfra.
I Centraleuropa og de baltiske lande er der også store økonomiske problemer og flere nævner at landene i EU kan opleve en ødelæggende dominoeffekt af denne krise.
Samtidig erfarer vi, at den globale udvikling også har ført de forskellige landes økonomier tættere til hinanden, og man i stigende grad er afhængig af hinanden både når det går opad, men sandelig også når det vender og går mod alvorlige krisetider.
Hvor man tidligere havde forskellige afgiftspakker af frygt for økonomisk overophedning oplever vi nu verdenshistoriens største hjælpepakker med gigantiske beløb som ingen rigtigt kan forholde sig til.
Vi har endnu ikke set at hjælpepakkerne rigtigt er slået igennem, men uden denne massive indsats havde det hele bare været endnu værre.
I starten blev de økonomiske hjælpepakker iværksat i enkelte lande, men efterfølgende har man konstateret, at det ikke er tilstrækkeligt og derfor arbejdes der nu globalt for at komme den økonomiske krise til livs.
Det kræver dog, at man i fællesskab er enige om, hvordan den finansielle krise bedst løses og det kan være meget svært, fordi der er så forskellige interesser landene imellem. Fremtiden vil vise om dette er muligt.
Flere har nævnt en økonomisk situation, som den vi havde i 1930´erne mens andre forudsiger en langt værre situation.
Svært er det at sætte sig ind i på nuværende tidspunkt og hvad vil det egentlig sige at skulle leve under en økonomisk depression, hvor det at gå sulten i seng kan blive en realitet for endnu flere end den milliard, der nu lever under sådanne forhold.
Hvorfor er vi dog havnet i sådan en stor økonomisk krise, og hvordan påvirker økonomiske opture og nedture egentlig os mennesker.
Lad os prøve at se på samfundet herhjemme og gå tilbage til tiden fra år 2002 og frem til midten af år 2006, hvor der var en meget stor vækst på alle områder og mange havde i overflod af økonomiske midler. Var det da et godt og solidt velfungerende samfund med tilfredse mennesker vi oplevede?
Der var gang i forbruget og gode muligheder for at låne og købe næsten alt, hvad man havde behov for.
Sommerhuse, nye køkkener og badeværelser, biler og andre dyre forbrugsgoder, charterrejser og gode middage med rødvin var en del af tilværelsen for mange herhjemme.
De store værdistigninger på boligmarkedet gjorde, at mange bare kunne optage bank- eller realkreditlån for millioner af kroner, hvis man lige stod og manglede noget.
Der begyndte samtidig at komme nye ord frem som ikke tidligere havde fyldt så meget. Stress og udbrændthed var nogle af disse nøgleord. Flere havde svært ved at følge med og få dagligdagen og familielivet til at hænge sammen.
Det hele skulle gå så stærkt og der var konstant krav om større vækst og højere effektivitet. Samtidig oplevede vi en generelt stigende utilfredshed indenfor en lang række sektorer. Det var som om, der kom mere kulde og utryghed ind i samfundet, selvom der var penge nok i omløb.
Herhjemme talte man om nedslidte skoler og manglende vedligeholdelse af større bygninger. Pædagoger, sygeplejersker, hjemmehjælpere, lærere og politifolk havde ikke de ønskede arbejdsvilkår, og man oplevede lange ventelister til selv livstruende behandlinger på sygehusene.
Generelt kunne man mærke en markant ændring på mange af samfundets værdiområder.
Dette er ikke kun lokalt, men også globalt kørte alle med speederen i bund og samtidig oplevede man, hvordan der blev gravet dybe grøfter mennesker og befolkningsgrupper imellem. Intolerance, grådighed, egoisme, stigende utilfredshed med manglende respekt og forståelse for andre var desværre nogle af den økonomiske opturs kedelige frugter.
Der er sagt mange vise ord også om formuer og rigdom og her er et par af dem:
Rigdom vundet i hast smuldrer hen, hvad der samles håndfuld for håndfuld øges (ordsp.bog)
Et menneske kan ikke tåle medgang alene og hvis man ikke kan tåle modgang egner man sig ikke til at leve (John Steinbeck)
Der er meget rigtigt i disse udsagn og når vi står overfor mange store og svære opgaver, må vi minde hinanden om, at krisetider også kan danne grobund for en større bevidsthed for de virkelige værdier.
Ser vi tilbage, kan vi blot konstatere, at den store økonomiske vækst blev skabt ved kunstigt at opskrive værdier i bl.a. ejendomme for derefter at tage store lån hjem til at skabe en helt unaturlig vækst på rekordtid. Der har bare ikke været dækning for denne opskrivning og derfor oplever vi, at den samlede gæld på mange områder langt overstiger, de aktiver der reelt er til stede.
Tidligere har der været talt meget om de frie økonomiske kræfters bevægelighed, og hvordan markederne selv regulerede sig. Den teori har desværre spillet helt fallit, og er ikke længere brugbar.
På grund af en stor grådighed og egoisme har tingene ændret sig og medført, at vi står overfor verdenshistoriens største udfordring og krise.
Der er ikke et enkelt værktøj man kan hive op af værktøjskassen for at få løst den finansielle krise hurtigt og effektivt og vi vil fremover opleve stigende statskontrol og sikkerhed på de finansielle markeder. Hvor den øgede sikkerhed tidligere omfattede kampen mod terrorisme vil dette nu også komme til at gælde på det finansielle område.
Det hele kan let komme til at se dystert og trist ud og mange har fået nok af finanskrisen og har helt lyst til at melde sig ud af den.
Vi kan hurtigt få nok af alt det kedelige og triste og desværre er der under nedturen også en stigning i skilsmisser, som medfører, at familier splittes og ejendomme må sælges på det mest uheldige tidspunkt.
Selv vores tidligere statsministerfrue fik nok af snakken om finanskrise og mange har det på samme måde. Det er svært at komme med et svar på årsagen til denne store finanskrise, og hvordan vi konstruktivt kommer videre.
Det er næsten som om, den gamle profet Haggaj som man kan læse om i Bibelen, taler særligt aktuelt ind i den situation vi står i netop nu og i øvrigt har gennemlevet de seneste år, hvor han siger:
Læg mærke til, hvordan det går jer: I sår meget, men høster kun lidt, I spiser, men bliver ikke mætte, I klæder jer, men får ikke varmen… I ser frem til meget, men får kun lidt. I bringer til huse, men jeg blæser det væk. Hvorfor? Fordi mit hus ligger i ruiner, men I har så travlt med hver sit hus.
Tankevækkende ord, hvor vi vel alle kan genkende meget af det, der skete under den store økonomiske optur som vi vel alle glædede os over og oplevede på rekordtid, men efterfølgende har vi erfaret, at det med samme rekordtid har ændret sig og kan blæses omkuld, hvis ikke vi bygger samfundet og tilværelsen på de rette livsværdier.
Vi trænger derfor alle til et fundament som holder uanset en finansiel optur eller nedtur. Lad os minde hinanden om, at der er nogle eviggyldige værdier som tilmed er helt gratis og brugbare også i krisetider.
Det handler om næstekærlighed, redelighed, omsorg, respekt, tolerance, frihed, håb og glæde. I modgangstider erfarer vi samtidig, at gode kår ikke er en selvfølge, men noget man må skønne på og værne om med taknemmelighed.
Grådighed og egoisme skabte denne alvorlige økonomiske situation. Nu er tiden kommet, hvor vi sammen må lade de virkelige værdier komme i højsædet og samtidig glæde os over, at livet bedst bruges, når det også er til gavn for vore medmennesker.
