Hårdt arbejde at blive en hel mand

– siger psykoterapeut Martin Rygaard Lassen, der råder og vej­leder kristne til, hvordan de kan komme ud af skyld og skam, angst og depression.”Angst æder sjæle op” er titlen på én af den tyske filminstruktør Reiner Fassbinders film. Og titlen er lige noget, Martin Rygaard Lassen kan tale med om. For er der noget, som har været ved at æde ham op, så er det angst. I 15 år har den som en igle siddet på hans sjæl og suget al livslyst og livsglæde ud af ham.– Da jeg i en alder af 20 år fik et arbejde, var jeg så angst, at mine tænder klaprede. Hele dagen sad jeg og rystede over det hele. Det er en stor belastning for kroppen at ryste uafbrudt i otte timer, så når jeg kom hjem fra arbejde, var hele min krop afkræftet, og jeg havde afsindigt ondt i ryggen, fortæller Martin Rygaard.
Hvad jeg var bange for? Alt. Jeg var bange for at dø, bange for at leve, bange for at gøre andre ondt. Altid var jeg bange for et eller andet.

– Jeg er vokset op i et kristent hjem, men selv om det var tydeligt for mine forældre, hvordan jeg havde det, talte vi aldrig om min angst. Det eneste, jeg kan huske, var, at min mor én dag spurgte, om jeg ikke ville have en halv stesolid. Men jeg ville ikke have nervepiller. Jeg ville have, at Gud skulle hjælpe mig.
Jeg tror på mirakler, og jeg tror på, at Gud på kort tid kan heale de sår, sjælen har fået efter traumatiske hændelser i barndommen. Jeg har bare ikke oplevet et mirakel i min healingsproces. Alt det Gud har givet mig i min vandring hen imod at blive et helt menneske, det har været hårdt arbejde. Heldigvis gav Gud mig også små åbenbaringer undervejs, og de hjalp mig til at fortsætte.

Én af de små åbenbaringer, Martin oplevede, kom under et ophold på Apostolsk højskole i Kolding.
– Jeg sad en dag i én af skolens studieceller og læste en bog af Mario Bergner. Et kapitel i bogen handler om, hvordan det er at blive en hel mand. Mens jeg sad og læste det kapitel i bogen, kom Guds ånd over mig, og jeg begyndte at græde. Jeg blev klar over, at det var den vej, jeg skulle gå. Jeg ville være en hel mand.

– Hvad vil det sige at være en hel mand?
– Der er store lighedstegn mellem det at komme til at ligne Jesus og så det at blive en hel mand. For mig er en hel mand en mand med en vis integritet. Han står ved det, han siger, og samtidig er han ikke bange for, hvad andre mener om ham. Han vælter ikke, når de “små ting” går galt, og andre mennesker kan støtte sig op ad ham. En hel mand projicerer ikke sig selv over i andre, han er klar over, hvor grænsen går mellem sig selv og “dem”. Han prøver ikke at være noget, han ikke er. Han kan sige fra uden at krænke andre. Han er rar at være i kontakt med. Du er ikke i tvivl om hans intentioner. Ordet “ro” kommer til mig. En hel mand har ro om sig, og andre kan finde ro hos ham. Han kan rumme den kvinde, han har valgt at leve sammen med.

– Du har været angst næsten hele dit liv. Selv som barn var du angst. Har du fundet frem til, hvad der kan have forårsaget den invaliderende angst?
– Jeg føler, gåden bag den angst, der har været ved at ødelægge mit liv, ligger i både den biologiske arv og det miljø, jeg voksede op i.
Fra fødslen af var jeg et følsomt barn. Min følsomhed gjorde, at jeg var let at “skræmme.” Jeg var altid bange for at blive skældt ud og bange for, at det jeg gjorde, ikke var godt nok. Altid var jeg i tvivl om, at jeg var elsket. Jeg føler rent faktisk, at jeg var et barn på jagt efter kærlighed. Det er i virkeligheden det, rigtig mange af os mennesker kæmper med. Vi kan bruge hele vores liv på at jagte en kærlighed, som vi aldrig har fået som barn.

– Hvordan er du kommet ud af angsten?
– For mig kom vendepunktet, da jeg indså, at jeg havde et problem. Jeg havde som 21-årig siddet i mit første job ét år, hvor jeg dagligt var rystende nervøs. Da det gik op for mig, at “det her går ikke mere”, sygemeldte jeg mig og tog på bibelskole. Siden har det været en lang proces, hvor jeg hele tiden har måttet være meget opmærksom på, hvad mine behov har været i forskellige livsvalg og situationer. Jeg har gået i masser af terapi og talt om min barndom og min opvækst i en uendelighed. Da jeg forstod, at jeg måtte tage ansvaret for mit eget liv og blev nødt til at skifte gamle adfærdsmønstre ud med nye, begyndte det at gå fremad.
Men det vigtigste og det, som har holdt mig oppe og givet mig vilje og udholdenhed til at fortsætte min proces, var Guds løfte til mig om, at jeg ville blive fri.

Efter 15 års kamp med angst og depression er Martin Rygaard nu gået ind i det, som Gud har kaldet ham til. Han er uddannet psykoterapeut, og med den uddannelse, plus at han selv har gennemlevet de fleste af menneskelivets grundlæggende problemer, kan han nu hjælpe andre i nød. I dag er han tilknyttet Valby Frikirke, hvor har han sit eget firma: ”Fri til at leve.” Her kan kristne komme og få råd og vejledning til, hvordan de kan komme ud af skyld og skam, angst og depression.
– Min målgruppe er kristne, fordi til dem synes jeg, at jeg har noget at give.
– Hvad er det?
– Jeg kender troen fra deres side, jeg er selv vokset op med den. Jeg kan ligesom lave en forening mellem psykoterapi og troen.
Kristne kæmper med de samme problemer som ikke-kristne. Man kan for eksempel være bange for at dø, men man tør ikke tale om den slags i kristne kredse, for man er jo frelst og kommer i himlen. I stedet for at tale med nogen om det, går man op til forbøn og lægger alle sine problemer i Guds hænder i håbet om, at han vil fjerne dem. Gud har givet os livet, men det kan da ikke være meningen, at han også skal tage ansvaret for det. Det må vi selv gøre.
Bøn er altid godt, men efter min mening, er det bedre at bede Gud om at give én styrke og udholdenhed. For hvis der er noget, man virkelig har brug for i den svære proces, det er at blive et helt menneske, så er det styrke og kraft til at holde ud og ikke give op.

– Man kan altså blive et helt menneske, men kan man også blive en hel kristen?
– En hel kristen! Det er et godt udtryk. En hel kristen er et menneske, der har lært at tage ansvaret for sit eget liv. Han er blevet fri af alle fortidens fortrædeligheder, har lært at anvende nye handle- og tankemønstre og kan nu leve i alt det, Gud har til ham. Og fordi han har lært at elske sig selv på godt og ondt, kan han, måske for første gang i sit liv, give sig selv lov til at tage imod al den kærlighed, Gud har til ham.