Jo, han lever

Tidligt påskemorgen – mens det endnu er mørkt – lister folk ind i Brødremenighedens gamle hvide kirkesal i Christiansfeld. De sætter sig stille ned på træbænkene ved det dæmpede lys og venter… Endnu er man i sorg over de frygtelige handlinger, der skete Skærtorsdag, hvor Jesus blev forrådt, og Langfredag, hvor han blev hånet og pint – og til sidst korsfæstet.
Hvilken frygtelig afslutning på alt det gode, han havde gjort for så mange mennesker, og det håb, han gav dem.
Men pludselig rives døren op, og præsten kommer ind og råber det vidunderlige gamle kristne budskab:
Kristus er opstanden!
Og vi svarer: Ja, han er sandelig opstanden!

Sådan har det lydt, lige siden de bange disciple blev overrasket af kvindernes opdagelse ved den tomme grav i Jerusalem. Gennem forfølgelser blev de troende spredt til hele verden. Men der, hvor de kom frem, fortalte de den fantastiske nyhed videre. Kristus er opstået, og vi skal opstå til evigt liv. Nye grupper opstod. Ikke kun på grund af deres påstand, men fordi de oplevede, at det virkelig var sandt. Kristus var levende i dem. De kunne bede til ham og mærke hans åndelige nærvær helt praktisk.

I dag er den kristne påskes fantastiske indhold erstattet af ligegyldigt gøgl i det danske samfund.
Danskerne bliver stadig mere afkristnede. Derfor må vi få de kristne højtiders indhold frem i det offentlige igen.
Men selv om samfundet ikke skønner på påskens indhold, så forhindrer det os ikke i hver for sig og sammen at fejre påskens glæde. Det kan vi gøre ved at være med til gudstjenester, påskelejre, se Jesus-film, læse lidelseshistorien i Bibelen, høre påskemusik – og måske kan nogle af artiklerne i denne store påskeavis også inspirere.
Men det vigtigste – det er, at vi kan være sammen med Jesus selv. For han er jo ikke længere død. Han er ikke kun historisk, han lever, og vi kan ligesom diciplene ”gå en tur til Emmaus sammen med ham”, hvor vi bare deler vores liv og vores spørgsmål og oplever, at han virkelig er tilstede og svarer dem, der lytter.
Mon ikke vi kan afse lidt tid til vores ven og frelser Jesus i denne påske?

Af redaktør Henri Nissen