Kristen kulturkamp – et forsvarsskrift
Apologetikere har man helt tilbage til oldkirken kaldt dem, der har forsvaret den kristne tro; et moderne eksempel er Ravi Zacharias, der med denne bog slår et slag for, at man i vores åndelige brydningstid ikke bare imødekommer hjertets tilkendegivelser, men også tankens krav.
Bogens titel-spørgsmål kan ikke overlades til ateisterne at besvare alene, for også deres ånd længes efter andet og mere.
Egentlig er der tale om en række redigerede og også udvidede forelæsninger på Harvard Universitet, hvilket den noget springende sprog-stil vidner om.
Bogen falder i tre dele: Den første handler om ateismen og dens indbyggede logiske selvmodsigelser, der gør den utilstrækkelig som brugbar livsfilosofi; dernæst behandles spørgsmålet, hvad der giver livet mening, og endelig om det kristne budskab kan bære igennem.
Emnet er vigtigt – ikke mindst i en konstant verdsliggjort verden – og forfatterens tale er klar. Så vidt, så godt. Desværre er mødet med bogen en lidt blandet fornøjelse. Overordnet set er det selvfølgelig en ganske udmærket og interessant bog, men sine steder lige lovlig bedrevidende.
Hensigten er selvfølgelig at overbevise den ikke-religiøse /ateistisk orienterede del af offentligheden om, at kristendommen er et bedre og mere fyldestgørende bud på livet; derfor er det lidt trist at se, at Ravi Zacharias søger at bagatellisere sine modstanderes argumenter som ordlege (s. 30) og sproglige kneb (s. 12).
Det må virke utrolig stødende og næppe skabe grobund for dialog, forståelse og omvendelse. Og det er vel endemålet? En lille smule mere ydmyghed i fremførelsen ville med andre ord have været klædelig, dels formentlig gavnet den gode sag mere, end man kan forvente ud fra det foreliggende.
Spørger man, om bogen vil kunne bruges som praktisk, apologetisk værktøj, bliver svaret desværre nok et nej. Dertil er den for præget af sit udgangspunkt: en engageret talers og evangelists frit-fra-leveren forelæsning, og den er for springende.