Tove vil kæmpe for kvinder
– Når jeg indtager min plads i EU Parlamentet for Konservative, vil partibogstav K bl.a. stå for to ting. Kamp og Kvinder.
– Med andre ord: Kamp til forsvar for de millioner af værgeløse kvinder, som i dag verden over sælges som sex-slaver.
Det siger tidligere MF og formand for Folketingets sundhedsudvalg Tove Videbæk. Hun stiller op til EU-parlamentsvalget den 7. juni.
Hvert år sælges mellem 120.000 og 500.000 kvinder som sex-slaver til Vesteuropa. Ligestillingsministeriet anslår, at der er cirka 2.000 udenlandske prostituerede i Danmark.
– Jeg brænder for at medvirke til løsningen af de grænseoverskridende opgaver, som EU-fællesskabet er bedst til at løse, siger Tove Videbæk.