Kærlighed giver mit liv mening

– Jeg mener ikke kærligheden til mine venner og min familie, men kærligheden til andre mennesker, fortæller forsker og forfatter Niels Christian Hvidt.At få Niels Christian Hvidt til at krænge sin sjæl ud og åbne op for sit privatliv er lige så svært som at flytte et af Nepals højeste bjerge til en baghave i Rungsted.– Det er jo ikke mig, det skal handle om, siger Hvidt. Frit oversat betyder det, at han ikke er vild med at svare på spørgsmål, der omhandler hans eget liv. Det han vil tale om, og som han synes er relevant, er den nye bog: ”Kan bjerge flytte troen,” som han har skrevet i samarbejde med læge Christoffer Johansen:

Hvad handler bogen om?
– Antologien ”Kan bjerge flytte troen” er en naturlig opfølgning på vores første bog ”Kan tro flytte bjerge”. Den første handlede om forholdet mellem tro og helbred, herunder hvordan troen kan tænkes at påvirke helbredet. I den nye bog tager vi fat i det omvendte spørgsmål, det vil sige, hvordan menneskers oplevelse med livstruende kriser kan ændre deres eksistentielle verden.

Hvad er formålet med at skrive sådan en bog?
– I mange år har det både hos patienter og personale på sygehusene været tabu at tale om religion og tro. Formålet med at skrive bogen er at bryde det tabu. Vi ønsker, at behandlerne på sygehusene bliver bedre kvalificerede til at tale med patienterne om religiøse og eksistentielle emner. Når undersøgelser viser, at det ligefrem har en helsefremmende effekt på patienterne at diskutere tro og religion med behandlerne på hospitalet, er det trist, at det er så tabuiseret.
Vil det sige, at mange mennesker dør uden at have talt med nogen om det, der er det mest afgørende for dem at tale om? Nemlig om der er et liv efter døden, om der er en Gud, og hvorfor er vi her?
– Ja, det er der mange, der oplever, og det er selvfølgelig utilfredsstillende.

Næsten hver uge sker der nye revolutionerende fremskridt inden for højteknologien, alvorlige sygdomme kan helbredes og patienter med en dødelig sygdom kan få deres liv forlænget. Men hvad med menneskers åndelige behov?
– I mange år har man først og fremmest fokuseret på de fantastiske fremskidt, som man har gjort inden for lægevidenskaben, siger Niels Christian Hvidt.
– Alvorlige sygdomme, som man ikke har kunnet stille noget op med tidligere, er man nu i stand til at helbrede. Og det er jo fantastisk. Problemet er bare, at man ikke parallelt med den højteknologiske revolution har udviklet en tilsvarende eksistentiel faglighed og dygtighed.
– Jo mere sofistikeret og krævende den bioteknologiske intervention bliver, jo mindre fokus, overskud og tid risikerer man, at der bliver til det menneskelige og det eksistentielle. Og menneskers åndelige behov bliver til side sat.

Hvorfor tilkalder man ikke sygehuspræsten, når personalet kan mærke, at en patient har et stort behov for at tale om religiøse og åndelige emner?
– Det lyder også umiddelbart som en god ide, for præsten er virkelig kvalificeret til at tale med patienten om de spørgsmål, og ofte sker det også, at præsten kommer ind tidligt i forløbet. Problemet er bare, at blandt mange læger og sygeplejersker går sygehus-præsten under betegnelsen ”Dødsenglen”. Det er den person, man kalder på, når lægerne har opgivet behandlingen af den syge. Præsten er primært den, der skal hjælpe patienten med at sige farvel til livet – og til sine pårørende.
– Et andet problem er, at der er mange patienter, der i deres liv aldrig har sat deres ben i en kirke, og de finder det grænseoverskridende at tale med en præst.

I bogen har I et begreb, der hedder ”Moment of change”. Det kan være en livstruende sygdom eller en anden alvorlig livsbegivenhed, som på et øjeblik er med til at forandre et menneskes opfattelse af verden. Har du oplevet sådan et øjeblik i dit liv?
– Ja, men på en næsten omvendt måde. I min gymnasietid levede jeg det søde liv i Rungsted. Sammen med vennerne surfede jeg og spillede tennis. Tre venner og jeg havde et mobilt diskotek, der hed ”Steps Ahead”, og det var faktisk rigtigt sjovt. Men på et tidspunkt følte jeg en tomhed ved at leve på den måde. Jeg havde brug for noget, der gav mit liv mening, så jeg begyndte at gå på opdagelse i de forskellige trosretninger.
– Mine forældre er protestanter, og jeg havde ikke lyst til sådan uden videre at overtage deres tro. Jeg måtte finde en tro, der talte til mit hjerte. Jeg begyndte at studere Biblen og begyndte også at bede, hvilket gav stor mening. Men hvis jeg skal nævne et forandringens øjeblik i mit liv, så var det, da jeg rejste til Grækenland og besøgte de græske klostre. Den naturlige måde munkene levede med Gud i deres dagligdag på, betog mig meget. Der var en ægthed, en inderlighed og en dyb åndelighed i deres hverdag, som jeg aldrig havde oplevet før. Her var der noget, der virkelig talte til mit hjerte.
– Mine oplevelser i de græske klostre havde så afgørende en betydning for mig, at jeg senere i mit liv blev optaget i den katolske kirke. Også her fandt jeg igen noget af det, der fascinerede mig: en stor skatkiste af refleksioner om Guds nærvær i hverdagen, i underet – og i lidelsen.

Kan der være en mening med lidelsen?
– Ja, det kan der. Fordi Kristus selv måtte igennem mange lidelser, er han også i stand til at forstå og leve med i de lidelser, mennesker udsættes for. Der kan lige frem opstå en solidaritetsfølelse mellem det menneske, der lider, og Kristus.
– Men én af de ting, som jeg synes er meget vigtig, og som jeg synes, man har glemt, men heldigvis er ved at genfinde i frikirkerne i Danmark, er at menneskets lidelser kan være til gavn for andre.
– Kristi lidelser på korset var ikke meningsløse, de var til gavn for alle mennesker. Han måtte lide, for at vi kunne blive frie. Men flere steder i Det Nye Testamente ligger det, at vores lidelser også kan være til gavn for andre.
– Ligesom vi kan bede for andre mennesker, kan vi også bære vores lidelser frem for Gud, for at andre kan komme til tro. Og vi kan lide, for at andre kan lide mindre.

Spørgsmål om livets mening og spørgsmål om hvordan vi vælger at leve livet, er hovedtemaet i bogen ”Kan bjerge flytte troen”. Hvad gør dit liv meningsfuldt?
– Det lyder måske stereotypt, men kærlighed er det, der giver mit liv mening. Jeg mener ikke bare kærligheden til familie og venner, men kærligheden til andre mennesker. I troens verden lever vi ikke kun for os selv, vi lever også for andre. Kærligheden til andre vokser, når vi møder Gud og elsker ham, og jeg har også oplevet, at bøn åbner op for kilden til kærlighed.

Til min store overraskelse har Hvidt under interviewet ikke afvist mine spørgsmål om hans privatliv. Så langt så godt, tænker jeg, og da jeg ved, at han har forsket i begrebet mirakler og skrevet bøger om emnet, vover jeg at stille ham det sidste spørgsmål:
Har du oplevet et mirakel i dit eget liv?
Hvidt ser nu lidt irriteret ud, kigger på sit ur og en rynke roder sig ind på hans ellers glatte pande. De muldvarpebrune øjne bliver alvorlige. Men så kigger han pludselig på mig, og svarer med et smil:
– For kort tid siden blev jeg far til to drenge. At se sådan to væsener helt færdige komme til verden, det er et mirakel.