Lad os lave en stor bededag

En af vore afrikanske præster i Danmark sagde for nogle år siden: ”I har noget, I kalder store bededag, men I beder ikke. I går i haven og nyder forårsvejret, gør I. Skal vi ikke lave en STOR store bededag?”Det blev optakten til det årlige arrangement ”Bøn for Nationen”, som arrangeres af Evangelisk Alliance i samarbejde med internationale og danske kirker i København samt KIT, Kirkernes Integrations Tjeneste.

Hvert år kommer der mange mennesker, nydanskere og etniske danskere, de første er i flertal, for at bede for Danmark. Det er en festdag med masser af glad lovsang, klap i hænderne, trommer og farvestrålende dragter.

Men det er først og fremmest en dag med bøn. Der kan være stille-bøn, gruppe-bøn, enkeltmands-bøn, og så vil der altid være afrikansk bøn, så taget næsten er ved at løfte sig. Men de mange bønsformer har ét fælles formål: at takke og lovprise Gud og at bede for Danmark. Det er stærkt at opleve herboende afrikanere inderligt takke for den modtagelse, de har fået i et land, der på mange måder vender ryggen til nydanskere, og at høre dem bede for Danmark, landet, folket, statsministeren, regeringen og folketinget, for skolerne, gymnasierne, universiteterne, men også for de udstødte, ensomme, hjemløse, aids-ramte, prostituerede og traficking-ofrene.

Bøn for Nationen er en anledning for det kristne Danmark til at komme sammen på tværs af kirkesamfund og menigheder for at tilbede Gud og bede for vort land, og det forventes, at Helligåndskirken på Strøget i Købehavn bliver fyldt med mennesker, lovsang og bøn. Og der er brug for bøn i et postkristent land, hvor humanismen og gudløsheden tager over, bøn om omvendelse og fornyelse, ganske enkelt om en åndelig og folkelig vækkelse.

”Bed, så skal der gives jer, bank på, så skal der lukkes op for jer”.