Velfordøjet bog fra Arendt
Det er tydeligt, at biskop Niels Henrik Arendts refleksioner om gudsbilledet i verdensreligionerne er tygget godt igennem.Hvordan kan en bog være grundig og kortfattet på samme tid? Jo, ved at emnet er gennemreflekteret, og at pointerne er kort præciseret.
Begge dele er tydeligt tilfældet i biskop Niels Henrik Arendts seneste udspil i religionsmødet, bogen Et det den samme Gud? fra Unitas Forlag.
Ærgerligt at bogens fysiske kvalitet ikke lever op til dens indhold.
Men det skal nu ikke forhindre missions- og integrationsinteresserede kristne i at kaste sig over bogen, der nærmer sig et opslagsværk over de store verdensreligioners gudsbillede. Med grundig viden og sikker pen føres læseren gennem hinduismens, jødedommens, islams og desuden blandingsreligionen New Ages opfattelse af gud. Også kristendommens treenighedsdogme gennemtrawles, og den kristne læser føler sig således godt udrustet til at møde og samtale med folk fra andre religioner.
Bogen er tydeligt skrevet til kirkebrug ved foredragsaftener og studiekredse, og det er måske en begrænsning. En anden svaghed er, at man undervejs godt kunne trænge til at høre repræsentanter for de andre religioner udtale sig om deres eget gudsbillede.
Men hvad skal en kristen biskop gøre? Flot er det, at en kirkens mand i den grad drager ud på den åbne Herrens mark. For det gør han, idet han langsomt, men sikkert, bevæger sig frem mod den konklusion, at der kun er én Gud, som har skabt alle mennesker, og at han derfor er alle menneskers Gud. Men der er forskellige opfattelser af ham, og det gør religionerne forskellige.
Vi får også en kort indsigt i banebrydende religionsteologers overvejelser, fra Karl Barth (1886-1968), der totalt afviste, at den kristne Gud havde noget som helst med fx de moderne ismers gudsbillede at gøre, til den samtidige Poul Tillich (1886-1965), der mente, at det er muligt at finde fælles grund i religionsmødet.
Selv kommer Arendt frem til nogle ret radikale statements om troen på den samme Gud:
– Den Gud, som jeg tror på, er jo ikke de kristnes Gud, men menneskenes Gud, alles Gud (s. 35).
– Jeg vil ikke betvivle, at en oprigtig muslim i bøn på sin måde kommunikerer med Gud (s. 89).
Men:
– Jesus Kristus er fællesnævneren for alt, hvad Gud har for med menneskene (s. 90).
Alligevel:
– Jesus Kristus er ikke de kristnes ejendom (s. 90), og
– Gud er for stor til kirken! (s. 91).
Det falder meget godt i tråd med forfatter og tidligere ateist C.S. Lewis overvejelser:
– Hvis du er kristen, er du ikke nødt til at antage, at alle religioner er forkerte fra ende til anden … Hvis du er kristen, har du frihed til at tænke, at alle disse religioner, selv de mest ejendommelige, indeholder i det mindste en antydning af sandheden (s. 121).
Og det er lige præcis det, den modige biskop gør. Han går endda videre og siger, at Gud kan bruge de andre religioner som instrumenter i sin hånd til at styre verden (s. 90). Samtidig er han naturligvis fast forankret i sin tro på Kristus som Guds fuldt åbenbarede sanhed.
Niels Henrik Arendt har begået en modig og vidende bog, hvis tone tydeligt er båret af et oprigtigt ønske om at dele Kristi budskab på en respktfuld måde med anderledes troende.
Ærgerligt blot, at Unitas Forlag ikke har villet ofre et par kroner ekstra på et flottere omslag, større skrift og dermed en mere overskuelig opsætning på mere eksklusivt papir. Så ville indpakningen passe bedre til det fortrinlige indhold.
Niels Henrik Arendt:
Er det den samme Gud?
128 sider 199 kr.
Unitas
