BBC angriber kristendom og støtter islam

ENGLAND – Den tidligere radiovært på BBC’s religionsprogram ”Good Morning Sunday”, Don Maclean, kritiserer public service-kanalen for at behandle muslimer bedre end kristne.– BBC sender ingen programmer om den anglikanske kirke, der ikke diskuterer homoseksuelle præster, og når den katolske kirke nævnes, er emnet altid kirkens problemer med pædofili, påpeger Maclean (billedet) til avisen Daily Mail. Maclean var vært på programmet i 16 år.
Hans kritik kommer samtidig med en større konfrontation mellem BBC og den anglikanske kirke. Kirken føler sig underprioriteret i forhold til muslimske indslag, ligesom den er utilfreds med BBC’s nylige udnævnelse af den muslimske Aaqil Ahmed som chef for stationens religiøse programmer.
BBC afviser beskyldningerne fra den 66-årige radiovært og fastholder, at der ikke bevidst vinkles negativt i forhold kristne og kirkelige emner.
levi