Flere unge i Indre Mission

Flere nordjyske unge søger det religiøse hos Indre Mission, skriver P4 Nordjylland.– Tidligere holdt vi møder, men det appellerede ikke til de unge. Nu er vi bedre til at lave andre ting, mener Bent Kjær Andersen, missionær for Indre Mission i Hjørring.
Den generelle tendens er ellers, at den kristne bevægelse har dalende tilslutning.
50.000 mennesker er med i bevægelsen – cirka en tredjedel af, hvad der var for årtier tilbage.
Det er typisk missionshusene på landet, der drejer nøglen om, mens flere søger mod Indre Mission i byerne.

Bevægelsen afholder blandt andet musikarrangementer og de populære bibelcampinger , som netop er afsluttet i Sæby.