Kirkeasyl: Helligbrøde eller helt i orden?

Tog Per Ramsdal en rigtig eller forkert beslutning, da han lod afviste asylansøgere søge tilflugt i Brorsons Kirke på Nørrebro? Udfordringen har spurgt nogle af hans præstekolleger.Debatten er bølget frem og tilbage i medierne, siden politiet ryddede Brorsons Kirke for afviste irakiske asylansøgere midt om natten onsdag den 12. august.
Både politikere, biskopper og den almene befolkning er delt. Er kirken et fristed for forfulgte, og er det dermed helligbrøde at bryde ind – ifølge præst Per Ramsdal i fuld kampuniform – og fjerne mænd, kvinder og børn? Eller var det helt forkert af kirken at lukke dørene op for de afviste asylansøgere – måske endda lovbrud?
Jacob Næsager (K) fra Københavns Borgerrepræsentation, mener i hvert fald, Peter Ramsdal og hans menighedsråd bør retsforfølges. Men hvad mener hans præstekolleger?
En rundspørge blandt folke- og frikirkepræster viser, at der er gode argumenter for begge sider af sagen. Det afslører kirkens dilemma.

Bent Skovhus Christensen, sognepræst i Sødden Kirke ved Esbjerg:
Jeg synes, det er et svært dilemma. Vi bor jo i et retssamfund, og her har myndighederne taget nogle afgørelser. Men jeg er slet ikke enig. Der er jo ikke nogen, der kaster med brosten. Og hvad er det, vi udviser asylansøgerne til?
Sagen tyder på, at det handler mere om politik end om at hjælpe mennesker i nød. Nu har nogle af dem været i Danmark i mange år og taler dansk. Nogle er født i Danmark. Hvilke skår går der af vores samfund, ved at de får lov til at blive?
Man kan diskutere: ”Kan man som kirke gå imod samfundet?” Det gjorde man jo under Anden Verdenskrig ved at skjule jøderne, og det er det samme nu. De burde have mulighed for humanitær opholdstilladelse.

Jan Kornholt, generalsekretær i BaptistKirken i Danmark:
Det er en kompliceret sag. Men jeg væmmes kraftigt ved, at myndigheder på den måde går ind på kirkens grund. Det er smerteligt at være dansk statsborger, når vi har myndigheder, der handler sådan. Handlingen er væmmelig og chokerende. Jeg har talt med folk, der var til stede. Alt, jeg har fået refereret, fylder mig med en væmmelse.
Sagen er kompliceret, fordi vi i har en lovgivende magt, der er valgt af flertallet. Jeg erkender og accepterer til dels, at sådan er vilkårene. Men jeg synes, vi er for restriktive, sarte og eksklusive i forhold til det, jeg mærker, vi skal være som kristne. Det er så restriktivt, at det bliver ukristeligt og umenneskeligt.

Esper Thidemann, sognepræst i Christianskirken i Århus:
Rydningen var en sorgens dag. Forfærdeligt at regeringen i et kristent land behandler folk på den facon. Retten er sommetider det goldeste træ i skoven. Det var lusket og fejt i mine øjne at rydde kirken midt om natten.
Vi lærer konfirmander og børn, at man skal opføre sig ordentligt i kirken. Havde det været voldsforbrydere, der var et problem for andre, havde det været ok, men myndighederne har brudt alle uskrevne regler om lov og orden.

Ole Birch, metodistpræst i Jerusalemskirken i København:
Jeg synes, det er pinligt, når vi i Danmark medvirker til at starte en krig på den anden side af Jorden, og så ikke vil give opholdstilladelse til de krigsramte, der kommer til os.
Man bliver skidt tilpas af at se politiets fremfærd. Det er jo ikke politiet, vi skal beskylde, men regeringen, der giver dem ordrer, men nogle af dem lader sig rive lige lovlig meget med. Det er kedeligt.
Der er juridisk ikke noget til hinder for rydningen. Men etisk skal kirken forsvare sit rum som et helligt rum. For i kirken er der en historisk tradition for, at kirken er et fredhelligt rum. I middelalderens Frankrig formåede den katolske kirke at overtale de magthavende til at holde ugentlige krigsfri dage, hvor våbnene skulle nedlægges. Det handlede både om kirkens og bøndernes overlevelse.

Jonas Serner-Pedersen, præst i Kolding Valgmenighed:
Jeg er lidt i tvivl omkring rydningen. Jeg tænker, at vi har en pligt som mennesker til at tage imod dem i nød. Men vi lever også i et land med spilleregler, som skal overholdes. Det første tæller mest hos mig.
Selve rydningen virkede lidt voldsom – altså når kirken bliver invaderet midt om natten, folk hevet ud, og der er gadekamp.
Det er ikke altid smart, det politiet gør, men det er heller ikke smart at begynde at angribe politiet.
Jeg mener, at det Gud, der er hellig og ikke bygningen. Alligevel er det ikke smart at rydde en kirke.

Jens Fischer-Nielsen, sognepræst i Kvaglund Kirke ved Esbjerg:
Fejlen ligger et helt andet sted. De mennesker, der kommer som flygtninge til os, skal vi behandle med næstekærlighed. Vores lovgivning bør være indrettet, så sager ikke kan trække ud i 10 år. Når der er gået en vis tid, bør flygtninge automatisk få opholdstilladelse. Jeg vil foreslå tre år. Det er urimeligt at trække tiden ud.
Nogle siger, at de kunne lade være med at appellere deres sag. Men når man har mulighed for det, så er det jo naturligt at gøre det.

Stig Christensen, sognepræst ved Skt. Marie kirke i Sønderborg:
Det gælder for kirken som alle andre. Man er nødt til at holde landets love. Hvis ikke, må politiet på et tidspunkt gribe ind. Jeg ville ikke drømme om at huse afviste asylansøgere i min kirke, for det er jo lovbrud. Det er mangel på respekt for regeringen.
Politiet er gang på gang i klemme. Der kan selvfølgelig forekomme tilfælde, hvor politiet går over stregen. Men det er en vanskelig situation at stå i. Folk er på den ene side selv skyld i det, men på den anden side må politiet opføre sig professionelt.
Jeg synes, man krænker kirkerummet lige så meget, ved at man fylder det med mennesker, der sover og spiser der osv. Det skal rummet ikke bruges til. Det er misbrug, at man pludselig kalder kirkerummet helligt. Det er de kirkelige handlinger, der er hellige. Er rummet helligt, har man allerede krænket det ved at gøre det til et soveværelse.