Lav din egen retræte

Poul A. Beck giver her læserne praktiske råd til, hvordan man kan arrangere sin egen retræte.Jeg blev engang spurgt, om det kan lade sig gøre at holde sin egen retræte uden at tage på et retrætecenter eller et kloster. Det vil jeg mene, hvis blot man lader nogle få forhold fylde ens retræte.Poul A. Beck
Cand. theol. Har været fast ansat præst i 13 år. Siden 2006 freelancepræst med fokus på Åndelig vejledning, retræter og foredrag. Se www.aandeligvejledning.dk

Retræte er at træde tilbage. Det vil i praksis sige at lukke ned for alle forstyrrelser: Mail, telefon, tv, radio og samtale med andre og lignende. Jo mere af dette du lukker ude, jo dybere og rigere retræte får du.
Man kan sige, at hvis bare du ikke lader dig forstyrre, så er det allerede retræte. Det bedste vil derfor være, at du – i de dage, du ønsker, at din retræte skal vare – slet ikke lukker den slags forstyrrelser ind. Alene, i stilhed, uden forstyrrelser, så er din retræte godt i gang.

Fordelen ved at lukke alt andet ude er, at du nu kan lade dig fylde helt af Gud. Det lyder flot. Det er det også. Og helt fantastisk når du gør det. Relationen til Gud er nu det eneste, du behøver at tænke på.
Gud elsker dig. Gud ønsker, du skal være lykkelig. Gud vil dig det bedste i hele verden. Man kan også sige, at Gud længes efter (endelig) at være uforstyrret sammen med dig.
Det er et utroligt kærlighedsmøde, der venter dig. Som den skønneste middag med god mad, et pænt pyntet bord, stearinlys, smuk dæmpet musik.
En sådan fantastisk romantisk aften lader man sig jo heller ikke forstyrre af tv, sms e.l. Det er den relation, Gud stille og rolig venter på, at du får tid til. Velkommen på retræte.

Det næste, du kan gøre, er at lave dig en god rytme på din retræte. Beslut dig for en dagsrytme, som passer til dig. Her er der utrolig frihed til at lave dine egne rammer.
Gud er mangfoldighed, rigdom og variation. Som 1000 blomster er forskellige, er et sæt fingeraftryk heller ikke ens. Gud skal nok møde dig, uanset hvilken dagsrytme du former.
Det er ikke afgørende, hvordan din rytme er, men at du har en. Og at du følger den. At følge den samme dagsrytme hver dag giver en utrolig frihed.
Så behøver du ikke tænke over: Skal jeg spise nu, eller senere? Skal jeg læse nu eller senere? Skal jeg sove nu eller senere?
Hele det overskud får du til det væsentlige: At uddybe din relation til Gud.
Et forslag, du selv kan strikke om, kunne være:

8.00 Andagt
9.00 Morgenmad
10.00 Åndelig læsning
(fx1 time)
12.00 Andagt
13.00 Frokost
16.00 Motion
(gå, løb, cykel, svøm.
Bare vær i Guds natur)
18.00 Andagt
19.00 Middag

Her gælder det: Jo mindre, jo bedre. Jo mindre du har på programmet, jo mere gør du ud af hver ting. Jo mere fordybelse giver du dig selv. Jo bedre relation får du til Gud. Jo bedre retræte.
Men andagter, åndelig læsning og motion skal du nok ikke snyde dig selv for.
Tiden ind imellem går med at reflektere over det, du har læst. Skriv gerne nogle tanker og enkle forslag til ny levevis efter retræten ned.
Men hold helst det hele så enkelt og ligetil som muligt. Livet er kompliceret nok i forvejen. Retræten skal ikke være en ny ”burde-byrde”, men vejen til frihed, glæde og fred – i al enkelhed.

Åndelig læsning er ikke skønlitteratur, ej heller krimier, slet ikke faglitteratur. Men en bog, der øser af den rige åndelige tradition, som du nu er begyndt at nyde godt af.
Mine favoritter vil være Wilfrid Stinissen, Henri J.M. Nouwen, David G. Benner, Christopher Jamison, Br. Roger, Peter Halldorf. Men der findes mange, mange andre.
På min hjemmeside www.aandeligvejledning.dk finder du en kort omtale af nogle af dem.
Boedals forlag, Katolsk forlag m.fl. udgiver i disse år en sand velsignelse af bøger. Tag og læs og bliv selv beriget.

Andagterne er helt centrale. Nu er vi ved retrætens hjerte. Det er afgørende flere gange dagligt at sætte sig. Blive helt stille. Og så åbne Bibelen.
Andagt kan holdes på mange, mange måder. Men det er næsten nødvendigt at gøre det på samme måde hver gang. Det er, fordi det at gøre tingene ens giver tryghed. Genkendelsens glæde.
Det er ligesom juleaften. Det er næsten nødvendigt at gøre det på samme måde hvert år. Der ligger en utrolig frihed i ikke at skulle overveje, hvordan man vil holde andagt, men bare gå i gang.
Det overskud, som det giver, kan du bruge på det vigtigste: Din relation til Gud.

Andagterne kan fx bestå af bibelmeditationer. Jeg ynder selv rigtig meget at læse en kort beretning ganske langsomt. Læse flere gange og siden prøve at forestille mig det som i en film. Hvordan ser det hele ud? Hvor står personerne? Hvordan er det at være de personer, der optræder? Hvad føler de? Hvad tænker de og oplever de?
Så læser jeg beretningen igen. Langsomt. Og tænker: Hvor er jeg selv? Hvor står jeg? Hvad ser og hører jeg?
Så læser jeg beretningen for tredje gang. Ganske langsomt. Og lytter til, om noget af det, der siges, særligt siges til mig. Om der er noget, der særligt berører mig?
Så slutter jeg af med at fortælle Gud lige ud af posen, hvad jeg føler. Uden masker og forstillelse. Gud ønsker at lytte til alle mine glæder, sorger, frustrationer – ja, selv vrede. Det hele. Og ikke sjældent sker det, at han svarer. Det er fantastisk.
Gode beretninger at begynde med er: Luk 10,38-42; Luk 2, 21-22; Luk 18, 35-43; Luk 15,11-24; Luk 15 25-32; Luk 19, 1-10.

Andre elsker at holde tidebønner. Her læser man fra Salmernes Bog. Der findes flere gode bøger, der forklarer hvordan.
Hvis du synes, dette er lidt for omstændeligt, så begynd med morgenandagten fra Københavns domkirke på P2 kl. 8.05. Der får du det hele serveret på et sølvfad. Så finder du nok en måde at holde andagt de to andre gange om dagen.
Men sæt dig for alt i verden stille, og læs langsomt i din bibel. Det er andagt.

Hvis du blot følger disse forslag på en eller anden måde, altså: Relationen, Rytmen og Ritualet, så skal du nok få en rig retræte. For Gud selv er med dig, følger dig og ønsker dig det bedste. God fornøjelse.