Om kirkeklokker, sorg og søgen

Uden blusel, lad mig da gøre en lille tilståelse. Jeg har en last, der første gang kom for dagen, da jeg på biblioteket stødte på et lille tidsskrift med det fornemme navn, Acta campanologica. Det handler om kirkeklokker.Det er derfor med ganske særlig glæde, jeg nu ser, at Unitas Forlag bringer en bog i trykken om emnet. Og den lille bog er noget af det mest interessante og vedkommende for moderne mennesker, jeg længe har læst. Det er den naturligvis også, fordi den egentlig handler om så mange andre ting.

Mange af vore mest kendte salmer har kirkeklokken som omdrejningspunkt, og tilsammen giver de en bred belysning af mange af livets mest markante tildragelser: fra den glade lyd, hvor der ringes til bryllup, til den tunge og sorgfulde begravelse.
Tomas Sjödin ved, hvad det er at miste, han har mistet begge sine drenge på grund af en sjælden sygdom, og det er bl.a. i den forbindelse, at han hørt klokkerne ”tale til sig” – forstået som en åndelig oplevelse. Det er ikke alene den fysiske resonans af klokkens lyd, det er også den resonans, der ligger i tanken og eftertanken.
”På en middelalderlig klokke findes den smukkeste og vigtigste inskription, jeg kender. Der står: ’De levende påkalder jeg. De døde begræder jeg’. For mig hænger ordene sammen med de trykkende, varme augustdage, da vi fulgte vore sønner den sidste vej. Klokkerne græd over vores drenge. Og de formanede os til at fortsætte med at leve”, skriver han (s. 25).

Savnet af børnene bringer ham ud på rejser i Sverige, Slovakiet og England – på jagt efter klokkernes klang og en ny sammenhæng i livet. Bogens titel henviser til en populær sang af Leonard Cohen; sangen i Sjödins eget liv er blevet genoptaget, men ikke via almindelig sorgbearbejdelse. Tværtimod: kirkeklokkerne har været det sidespor, der har bragt ham tilbage på hovedsporet.
En afsluttende tanke, formuleret af en kirketjener han møder:
”En gribende følelse … en følelse af at være nær Gud … Alt andet har vi ændret, fornyet, udviklet, men klokkerne har ringet på samme måde i næsten 1000 år” (s. 106).

En meget fin, stærk og ærlig bog, der sætter enkle ord på den komplekse sorg og også fortæller om troens betydning i menneskelivet. – Dette er forfatterens anden bog på dansk og kan læses som en fortsættelse af den første, Når løvet falder ser man længere fra vort køkkenvindue (Dansk Luthersk Forlag, 1999).
Lad der gerne komme flere bøger af Tomas Sjödin, tak.

Tomas Sjödin: Et brudt halleluja
107 sider • 199 kr. • Unitas