Mentorforløb for præster

I september lancerer Peter Tingleff (th.) og Jesper Oehlenschläger, præster i Karlslunde Strandkirke, et mentorforløb for præster med fokus på at være kirke i mission.Principperne i mentorforløbet hentes fra den anglikanske tradition, især fra bøgerne Livsmønstre og Ledere i vækst af Mike Breen, som de to selv har haft stort udbytte af.
Målet er at skabe et lærende netværk mellem op til otte sognepræster, der kan inspirere og opmuntre hinanden.
Ordningen vil sætte lup over den personlige spiritualitet, trosudvikling og lederskab samt give redskaber til ledelse.
Strandkirken har gennem årene knyttet tæt kontakt med anglikanske kirker. Mentorordningen indeholder derfor også en studietur til England, hvor gruppen skal besøge forskellige menigheder. Ansøgningsfrist er 11. september.
levi