Debat

Stor tak til Udfordringen for bogen, ”Krigen i Gaza – og Israels dilemma”. Det er imponerende, at den allerede foreligger på dansk syv måneder efter, at krigen sluttede. Mere imponerende er indholdet. Den viser begge side af krigen og må siges at være meget ballanceret i forhold til de fleste, der udtrykker sig – som regel meget følelsesladet og énsidigt. Endog Hamas får ordet i bogen. Selv Gaza områdes historie skitseres. Ja, endog et indblik i jødernes 3.700 års historie bliver der plads, og det koges ned til fire sider af bogens 180 sider.
Forfatteren Richard Oestermann er kendt jødisk forfatter, som er født i Danmark. Journalistuddannelse i USA. Han har boet i Israel siden 1961, hvor han sammen med hundrede af journalister fra hele verden fulgte retssagen mod Adolf Eichmann. Nu foreligger Oestermanns tiende bog, og den er altså her på dansk.
Fem kendte danskere, som vi har tillid til, giver deres positive anbefaling på bagsiden, og tidl. Overrabbiner Bent Melchior skriver (ikke forord men) ”bagord”! Alle der ønsker et indblik i denne frygtelige krig, bør læse den her foreliggende bog.
Hans Kristian Neerskov
Præst, forfatter

Ved det norske stortingsvalg her i 2009 fortsatte det norske Kristeligt Folkeparti med – lige som tilfældet var i 2005 – at svigte sine egne mærkesager og samtidig kræve en fortsat øget islamisering af landet.
Sidst var det Kjeld Bondevik, der stod i spidsen for denne triste udvikling, nu var det Dagfinn Højbråten. Med 5.5 pct. af stemmerne er det norske KRF nu langt under halvdelen af dets stemmer fra 1997.
Ved næste valg risikerer partiet med samme bedrøvelige linie at komme under spærregrænsen på 4 pct.
Reaktionen på KRF’s dobbelte svigt er, at halvdelen af dets vælgere er gået over til Fremskridtspartiet. Og konsekvensen er en fortsat kulturradikalisering og islamisering af Norge med statsministeren Jens Stoltenberg i spidsen.
Niels Erik Søndergård
Rasmus Rasks Alle 95
5250 Odense SV

Systemer kan ikke erstatte ægte kærlighed, mener en debattør.

Jeg er glad for, at jeg blev født før de mange børneanbringelser og før omsorgen var vigtigere end kærligheden. Nu kom endelig undersøgelsen: Endestationen for Kommunal anbragte børn = fængsel (Sociologisk Institut Københavns Universitet).
Hvis jeg og mange med mig var født 15 år senere, så havde vi siddet i fængsel det meste af vores liv til skade for os selv og samfundet. Jeg kender flere, der blev reddet i den tid, hvor det var kærligheden, der førte til omsorg.
Omsorg kan ikke stå alene. Nu har vi lavet systemer og tror måske, at vi med dem kan afhjælpe manglende omsorg for truede børn, men nej, den største trussel mod tvangsfjernede børn er mangel på den kærlighed, der sætter grænser.
Hellere dø end at mangle kærlighed. Sådan har ethvert barn det, og vel også vi voksne, når det kommer til stykket.
Vi giver et barn kærlighed ,fordi det er vores barn, vores familie, eller vi på anden måde føler os specielt tilknyttet dette unikke barn. Vi giver dem kærlighed uden at få penge for det, ja, det koster os penge, men det gør bestemt ikke noget, for vort inderste elsker dem jo.
Lad os derfor arbejde for færre kolde, lange anbringelser og flere adoptioner. Helst anbringelse hos familien, således at børn får ubetinget kærlighed.
Gunner Kristensen
Kandidat for Kristendemokraterne til kommunevalget i Billund kommune og regionsvalget i Region Syddanmark