Gaza-krigen – den sande historie
Den første bog på dansk om Gazakrigen fortæller en anden historie end den, vi kender fra medierne.Mange husker avisoverskriften Massakre på uskyldige ved israelsk beskydning af FN-skole, skriver journalist Richard Oestermann i sin nye bog Krigen i Gaza – Israels dilemma og fortsætter: Det var om den tragiske nyhed den 6. januar, da mortergranater, afskudt af fremrykkende israelske styrker, dræbte 43 civilpersoner i Gazastriben. Ofrene, oplystes det, havde søgt tilflugt inden for en Forberedelsesskole for drenge, drevet af FNs flygtninge-hjælpeorganisation UNRWA.
Nyheden chokerede verden, men i epilogen gør Richard Oestermann det klart, at Israel ikke skød mod FN-skolen. Oplysningerne var et led i den løgnepropaganda, der blev ført mod Israel under og efter Gazakrigen. Nyheden var ganske enkelt ikke korrekt. Det fremgår af øjenvidneberetninger, bl.a. fra en lærer på skolen, der var i skolegården under beskydningen. Historier om, at en eller flere granater landede i skolegården, var unøjagtige. Men mennesker på gaden uden for skolen blev ramt.
Richard Oestermann har på rekordtid skrevet bogen Krigen i Gaza, så den var færdig til at gå i trykken mindre end ½ år efter krigens afslutning, og nu foreligger den på dansk som den første bog om Gazakrigen.
Bogen indeholder først og fremmest en krigsdagbog med historier om krigens forløb, som Richard Oestermann dagligt fik lagt ud på netavisen for Norge IDAG. Oestermanns opgave var at belyse krigen fra så mange vinkler som muligt og forsøge at tegne et nuanceret billede af krigen. Derfor fremstår bogen da også som et afbalanceret vidnesbyrd om krigen, modsat de mange artikler i den vestlige presse, der ensidigt har fokuseret på, hvad Israel gjorde forkert uden overhovedet at nævne årsagen til krigen: flere års raketskydning fra Gaza ind i Israel. Her ligger årsagen til, at Israel gik i krig mod Hamas. Man ville og måtte beskytte sine borgere mod angrebene fra Hamas.
Krigsdagbogen er skrevet under en meget spændt situation i Israel. Det gør ikke rapporterne utroværdige, men man fornemmer Israels nødråb om at blive forstået. Man stod i et stort dilemma. På den ene side ønskede man at undgå krigen. På den anden side blev det sydlige Israel konstant beskudt af raketter fra Gaza. Verdensopinionen ville ikke, at Israel angreb Hamas, mens befolkningen i Israel krævede beskyttelse. Hamas begik alvorlige overtrædelser af international humanitær lov ved at rette raketter mod en civilbefolkning. Verdenssamfundet gjorde intet, men Israel risikerede et endnu dårligere image ved krigen. Det var virkelig et dilemma, sådan som Oestermann beskriver det.
Han skriver i en af sine krigsdagbogsartikler: Fra israelsk side siges det, at forskellen på Israels og Hamas krigsførelse er, at Israel prøver at undgå at ramme civilpersoner, men at Hamas-guerillaen bruger civilbefolkningen som et skjold – og at Hamas direkte tager sigte mod civilbefolkningen i Israel – og det bekræftes af flere episoder, der beskrives i dagbogsartiklerne.
Forud for krigsdagbogen har Oestermann 12 kapitler om forskellige aspekter i relation til krigen og om Gazas historie suppleret med oplysninger om, hvad arkæologerne kan fortælle om områdets forhistorie. Selv om de er skrevet af en jødisk journalist, bosat i Jerusalem, så fremtræder disse kapitler objektive og velafbalancerede. På den måde er Richard Oestermanns bog en velgørende beskrivelse set i relation til den vestlige presses ensidige angreb på Israel og det jødiske folk.
Epilogen har også et afsnit med om de israelske soldater, der efterfølgende har kritiseret Israel i en rapport fra organisationen Breaking the Silence, hvor 26 soldater kommer med anonyme udtalelser om forskellige operationer i Gaza. Det fremgår, at hæren gerne vil undersøge beskyldningerne, men hæfter sig ved, at der er tale om anonyme beskyldninger.
Richard Oestermanns konklusion efter krigen er: Der var ingen absolutte vindere i denne krig. Blot tabere. Og de største tabere var civilbefolkningen på begge sider, der led traumatisk, psykisk, fysisk og økonomisk ved krigens hærgen.
Det er en væsentlig bog, og den bør læses af mange, fordi den giver et reelt billede af forholdet mellem Israel og Gaza – og mellem Israel og Hamas.
Richard Oestermann er dansk jøde, bosat i Israel siden 1961, da han kom til landet for at dække krigs-forbryder-processen mod Adolf Eichmann. Siden har han virket som Mellemøst-korrespondent for skandinaviske aviser. Krigen i Gaza er hans 10. bog. I 2006 udkom han på Lohses Forlag med Hvert sekund tæller, der gennem interviews forsøger at skabe et varieret, spændende og positivt billede af Israel og dets befolkning, jøder og arabere.
Richard Oestermann:
Krigen i Gaza
– Israels dilemma
180 sider 198 kr.
Udfordringens forlag
