Kristne skal turde tale
Hvis man ikke bruger ytringsfriheden ruster den, mener den dynamiske katolik og tidligere venstrepolitiker Erling Tiedemann.Erling Tiedemann, ansvarshavende redaktør på nettidsskriftet catholica.dk, overlader snart redaktørposten til en afløser for at trappe lidt ned på arbejdsopgaverne, der til tider har holder ham i gang til langt ud på natten.
Men den 77-årige tidligere venstrepolitiker og amtsborgmester i Vejle Amt og tidligere formand for Etisk Råd fortsætter med at stå for netradioen katpod.dk.
Han er også fortsat medlem af bestyrelsen for Det Danske Bibelselskab og Danske Kirkers Råd. Gennem årene har han været medlem af en lang række udvalg og bestyrelser.
Erling Tiedemann er stadig en aktiv foredragsholder.
Skal de kristne tie stille? var overskriften, da han for nylig holdt foredrag ved en Cafégudstjeneste i Karlslunde Strandkirke.
Tilhørerne fik brug for alle de små grå i en intens time, hvori han bl.a. foreslog, at kristne finder de alment menneskelige argumenter frem, når de taler Guds sag.
– Der er en tendens til at tale for, at man ikke skal komme med argumenter ud fra sin religion. Men det må også være tilladt enhver at komme med argumenter, man henter i sin tro. Sekularister eller ateister har ikke mere ret til at argumentere i det offentlige rum end de, der tror på Gud. Enhver må kunne udtrykke sig ud fra sin livstolkning.
– I nogle lande må kristne tie stille for at bevare hovedet. Heldigvis har vi ytrings- og religionsfrihed herhjemme. Kristne og muslimer udgør tilsammen 55 pct. af verden. Hvis der er fred mellem os, er der mere fred i verden.
– Uden religionsfrihed og ytringsfrihed går det ikke. Tvang i religion er irrationelt.Man kan ikke tvinges til at tro. Kun ekstremister, bruger tvang, vold og terror.
– Muslimer i Danmark frygter ikke de kristne. De frygter gudløshed. Muslimer tror på, at Jesus var profet. De kristne skal også komme med deres budskab til muslimerne, siger han. Men kommunikationen skal selvfølgelig være ligeværdig. Parterne må mødes med gensidig respekt. Det handler også om respekt og fornemmelse for kulturelle forskelle. Han illustrerede med et eksempel:
– Hvis jeg siger, at jeg fik lammekoteletter til middag, generer det ikke nogen herhjemme. Men siger jeg, at jeg fik puddelhund i peberrod, vil jeg møde modstand her, men nok ikke i Kina.
Erling Tiedemann kommenterede Muhammed-tegningerne med: Noget kan være lovligt, men tovligt.
– Religionskritik og modsigelser skal der være plads til. Men man er meget uformuende, hvis man kun kan udtrykke religionskritik gennem hån og spot.
Han understregede, at det også er vigtigt, at det enkelte menneske forbliver tro mod sig selv; ikke kun siger det, man mener kan godtages. Kristne skal have lov til at tale de forfulgtes sag. I dag er der mange, der mener, at kirken skulle have taget tydeligere afstand fra jødeforfølgelserne under 2. Verdenskrig.
– Kristne skal ikke nægtes retten til at tale i nutiden. Arme kirke, som det lykkes medierne at lukke munden på. Ytringsfrihed, der ikke bruges, ruster væk. De kristne skal tage til orde – tit og ofte, i tide og utide. Men det er selvfølgelig op til enhver af os, om vi vil eller tør.
– Jeg er vokset op i en familie med tro. Min mormor var gift med en skrædder, og de var på valsen i seks år i Paris. Tilbage i Danmark meldte hun sig til nogle foredrag hos en fransk dominikaner – mest for sprogets skyld. Men efter 16 foredrag var hun overbevist. Hun konverterede i 1892, og derfor var min mor også katolik, fortæller Tiedemann.
Han er født i 1932 og voksede op på Østerbro. Hans far var manufakturhandler, medlem af Folkekirken og donerede varer til kirkens basar. Men begge forældre kom i den katolske kirke, faderen dog kun til højtiderne.
– Efter 40 år blev min far også katolik: Jeg har været det i mit hjerte så længe, jeg har været gift med dig sagde han kort før han døde.
Erling Tiedemann giftede sig i 1957 med Vivian, der også er katolik. Ægteparret har tre børn og otte børnebørn.
Han er uddannet lærer, men har karrieremæssigt især markeret sig som venstrepolitiker med usædvanligt mange kirkelige, samfundsmæssige og kulturelle hverv og opgaver.
– Drivkraften bag mine tyve år som amtsborgmester var en ubestemmelig blanding af ambition og pligt. Det var sjovt og spændende. Da jeg stoppede som politisk aktiv for 15 år siden, tog min hustru og jeg to år til Paris, hvor vi begge studerede bibelteologi på Institut Catholique de Paris – fra 1994 til 1996.
– Jeg ville ikke risikere at blive en sur mand, der gik rundt og mente, at han kunne gøre det hele bedre end afløseren, siger Erling Tiedemann.
I 2005 studerede han på Studio Italia i Rom, hvor han fik 125 enetimer i italiensk.
Efter nogle år som redaktør af bladet Katolsk Orientering startede han i 2004 som ansvarshavende redaktør af catholica.dk – en post han altså snart slipper.
– Jeg bliver stadig prøvet i min tro hver dag. Ellers var det måske et tegn på, at troen ikke var nok fremme i skoen?
– Kristenlivet består i konstant at begynde forfra. Jo ældre jeg bliver, jo flere åbne spørgsmål får jeg – om ting, jeg som yngre slet ikke satte spørgsmålstegn ved.
– På et tidspunkt forslår barnetroen ikke længere. Så skal der en religiøs fordybelse til. Som voksen kan og skal man forholde sig kritisk til de eksistentielle ting, mener han.
Sammen med hustruen har han deltaget i mange åndelige retræter for at vedligeholde, forny og forstærke sin tro.
– Det er også vigtigt at leve i kirkens fællesskab og i sociale fællesskaber. Nogle af mine ungdomskammerater har senere vendt ryggen til det hele. Troen blev fast forankret i mig, fordi jeg var messedreng og havde nogle gode lærere i troens liv. Messedrenge og præster spiste ikke morgenmad før efter kommunionen – det var et udtryk for respekt. Til gengæld spiste vi sammen bagefter. Jeg havde altid rig adgang til inspirerende præster.
– Som messedreng har man pligter. Man skal fx stå med en stor tung sølvlysestage og passe på, at der ikke kommer smeltet voks på tøjet og hjælpe til med praktiske ting.
– Det, at man er en aktiv del af det hele og er med i et gudstjenestefælleskab, gør oplevelsen og nærværet stærkere. Man skal ikke være kristen alene. Gudstjenesten og fællesskabet er vigtigt, understreger han.
Troens hvad, hvem og hvordan er altid vigtige temaer i hans hverdag:
– Hvad går det hele ud på? Hvad tror vi? Hvem? Det handler ikke blot om en interesse – men om at overgive sit liv til Gud. Hvordan? En kristen tro forudsætter en praksis. Troen skal manifesteres i livet, ellers bliver det bare en død tro. Det gælder om at leve sit liv i overensstemmelse med troen. Tro er et tillidsforhold, der kræver lydhørhed.
– Jeg har haft flere religiøse oplevelser, men synes kun, at det er mig selv og måske de allernærmeste, der kan forstå dem. Man skal kende et menneskes liv godt for at forstå de oplevelser, vejledninger og – tilfældigheder – som kan være så lette at bortforklare eller overse, hvis man ikke er et troende opmærksomt menneske, siger han.
Sammen med en ungdomsven og dennes IT-søn startede Tiedemann for tre år siden internetradioen katpod.dk.
– Den katolske kirke er en minoritet i Danmark, hvor vi er ca. 37.000. Vi greb chancen for at lave en nichesender, da udviklingen gjorde det muligt; i starten med rædselsfuld lyd, siger han med et smil. Indtil videre er det blevet til 478 udsendelser. Omkring 500 hører udsendelserne. Erling Tiedemann tilføjer med et glimt i øjet: – Vi venter på en stor skandale, der kan kalde flere lyttere frem.
Han blev inspireret til at starte netradio under studieopholdet i Rom.
-Jeg var på Peterspladsen, da Paven døde. Til stede var også en yngre, hollandsk præst, der optog det hele og lavede en udsendelse ud af det. Han fortalte mig om podcast, som jo er en fantastisk mulighed for at kommunikere uden enorme budgetter, påpeger han.
At kommunikere, lære, tage ansvar, gøre gavn og være med til at gøre en forskel har været vigtigt for Erling Tiedemann hele livet. Alting tages konstant op til revision.
-Når man bliver ældre, er man heldigvis ikke længere så afhængig af, hvad andre mener. Min kone og jeg var for nylig til Ramadan-middag. Der er i høj brug for, at kristne siger noget til muslimerne. Islam betyder hengivelse til Gud. Mange af de store spørgsmål bliver udfordret af Islam, og vi kan lære noget af hinanden. De kristne har været tavse alt for længe. Vi skal stå meget mere frem med budskabet om Kristus.
Der findes kun en Gud, så alle bønnerne må havne samme sted, tilføjer Erling Tiedemann, som er tilhænger af dialog, etik og tolerance. Religionsfrihed for fred.
