Israel:
Den humanitære hjælp til Gaza er nidoblet siden sidste år

Den humanitære hjælp til Gaza-striben er steget med hen ved 900 pct. i indeværende år sammenlignet med i fjor, siger oberst Moshe Levy, chef for det israelske militærs Gaza Koordinerings- og Forbindelses-Administration.Hjælpen ydes af forskellige internationale organisationer som blandt andet Det internationale Røde Kors og FN’s organisation for palæstinensiske flygtninge, UNRWA. Den kommer ind i Gaza gennem Kerem Shalom-graenseovergangen nær den egyptiske grænse.
– Vi investerer store ressourcer for at muliggøre strømmen af humanitær støtte til Gaza, sagde oberst Levy under en tur nær Erez-grænseovergangen.
I sidste uge åbnede palæstinenserne en korridor, der forbinder udkanten af Gaza by med Erez-overgangsstedet, således at palæstinensere på vej til Israel er beskyttet mod regn. For at lette bygningen af korridoren, accepterede det israelske militær overførslen af byggematerialer til Gaza-striben.

Over 4000 fik lægehjælp

I de første seks måneder af indeværende år kom 5.300 lastbiler ind i Gaza, sammenlignet med 606 i samme periode sidste år. Hertil kommer, at det israelske militær (IDF) har udstedt over 18.500 tilladelser til palæstinensere til at forlade Gaza for at rejse til Israel eller udlandet.
IDF har videre tilladt over 4.000 palæstinensere indrejse til Gaza for at få lægehjælp, sammen med 3600 personer, der eskorterede dem.
Levy afviser, at der er en humanitær krise i Gaza-striben. Han siger:
– Situationen i området er stabil.
Om offentliggørelsen af Goldstone-rapporten, der beskylder Israel for krigsforbrydelser, siger han, at den ikke influerer på Israels humanitære hjælp til Gaza.
– Vore bestræbelser fortsætter med eller uden en sådan rapport, siger han.
Ifølge en højtstående israelske officer er Israel tilbageholdende med at godkende indførsel af cement til Gaza, eftersom dette i nogle tilfælde blev brugt af Hamas til at genopbygge militær infrastruktur.