Et spørgsmål om skyld
Han mødte mig med ordene: Påtager du dig skylden eller skal vi have politiet på? Tonefaldet var ikke rart og venligt, men vredt og oprevet, hvilket ellers modsvarede den ældre mands hyggelige udseende.Jeg synes faktisk ikke, at det var min skyld. Jeg var ved at manøvre mig ud fra en parallelparkering, hvor den ekstra luft omkring bilen jeg havde sikret mig ved morgenens parkering, var blevet spist op af senere ankomne bilister. Og jeg havde set mig for. Var det måske min skyld, at han lige kom rundt om hjørnet i det øjeblik jeg endelig fik kantet min bil fri? Godt nok ramte jeg ham med et rent stød, som mere hørte hjemme på en bane for radiobiler, men jeg var faktisk i gang længe før han viste sig på vejen. Der er da stadig noget der hedder damerne først, er der ikke?
Desværre var mit forsikringsselskab ikke enig. Der er jo nok ingen tvivl om, at det er din skyld, sagde den venlige dame. Og sådan blev det. Jeg ved ikke helt hvad jeg forventede, nu hvor spørgsmålet om skyld var placeret. Jo, selvfølgelig selvrisikoen, men hvad med straf og skam? Ord som synes forbundet med skyld. Men da jeg næste morgen trillede ind på værkstedet, var det en lidt anden oplevelse der ventede mig. En venlig velklædt mand sprang ud af døren og henviste mig høfligt til et smart orange sofaarrangement med kaffe og nyheder på fladskærm. Her bad han mig vente, mens han tog et hurtigt kig på skaderne. Da han kom tilbage, sørgede han for, at jeg blev kørt på arbejde, for det var da for besværligt at tage bussen. Med ny bil og privatchauffør blev jeg sat af lige uden for døren. Jeg følte mig som en dronning. Om eftermiddagen blev en lånebil leveret på min privatadresse.
Da jeg 10 dage senere skulle bytte tilbage til min egen bil, afleverede jeg et halvbeskidt køretøj, og fik i stedet en fuldstændig blankpoleret rengjort bil tilbage. Repareret og køreklar. Nypudsede fælge. Den mistænkelige lyd ved højre forhjul, fra før uheldet, var også forsvundet. Det lille bogstav i bilens navn, som min svoger havde pillet af sidestykket, var endda erstattet. Jeg følte næsten jeg havde vundet i lotteriet.
Det var i hvert fald ikke helt det her, jeg forstod ved skyld. Jeg følte slet ikke, at jeg fik efter fortjeneste. Det føltes mere som nåde…
