Israel:
Danmark skal lære af Israels erfaringer med soldater i krig

I håb omat nedbringe tabstallet, når danske soldater drager ud til verdens brændpunkter, retter forsvarsminister Søren Gade nu blikket mod Israel.Danmarks forsvarsminister, Søren Gade, kommer til Israel i denne weekend for at lære af de israelske erfaringer med soldater i krig.Danmark har hen ved 1.000 soldater stationeret i udlandet. Det største kontingent er i Afghanistan – 750 mand – hvoraf 30 er blevet dræbt under krigshandlinger. Udover Afghanistan har Danmark i dag cirka 150 soldater i FN’s fredsbevarende styrke i Libanon og en snes mand i Iran.
De relativt store tab, det danske militær har lidt i Afghanistan, har medført, at danske forsvarsmyndigheder har undersøgt, hvor man kan tage ved lære for at begrænse tabstallene og genoptræne krigsinvalider. Israel har megen erfaring på disse områder, og derfor har det danske og det israelske militær i nogen tid været i kontakt om dette.

Gade mødes med Barak

Forsvarsminister Gade kommer til Israel søndag på et to-dages besøg, hvor der øverst på programmet står et møde med forsvarsminister Ehud Barak mandag morgen.
Ifølge en oplysning fra det danske forsvarsministeriums presseafdeling skal der afholdes bilaterale drøftelser om danske og israelske erfaringer i krigsområder, og hvordan man fra dansk side kan drage nytte af de israelske erfaringer.
– Israel har jo megen viden om dette, og det vil Danmark nok kunne lære noget af, siger en talsmand for det danske forsvarsministerium. For Danmark er det jo relativt nyt med døde og sårede soldater.
Under opholdet i Israel skal Gade mødes med danske officerer, der gør tjeneste i UNTSO (FN’s fredsobservatørkorps) i Jerusalem, hvor Gade selv gjorde tjeneste som observatør for otte år siden.