Gud lader sig finde
De vise mænd var helt moderne. De var på udkig efter det nye og anderledes. Historien om de vise mænd er en historie om at søge og at finde. Som søgende er disse mænd helt moderne. Et godt billede på os og vor tid. Det overraskende ved dem er, at de også finder det, de søger. Historiens pointe er, at Gud lader sig finde som barnet i krybben.Men lad os begynde med os selv. Vi sidder foran tv-skærmen med kanalvælgeren. Skal vi vælge 1´eren eller 2´ren, Zulu eller CNN? Eller måske sidder vi ved PC´eren med adgang til internettet og kan søge alt ved hjælp af en søgemaskine. Verden ligger åben for os.
I gamle dage gik vi i skole for at lære noget, som vi kunne vide. I dag skal vi lære at søge. Viden er ikke noget, man har. Det er noget, man søger. Verden er i forandring. Det gælder om at kunne søge ny viden, at følge med og flytte sig, om at være fleksibel og omstillingsparat.
På den måde var de vise mænd helt moderne. De var på udkig efter det nye og anderledes. De sad ikke fast i gamle systemer og fastlåste opfattelser. De håbede på det nye og havde store forventninger til det. De investerede i passende gaver og var klar til at rejse mod fjerne mål under fremmede himmelstrøg.
Vi skifter job
som aldrig før
Sådan er det for mange i dag på arbejdsmarkedet. Vil man have drømmejobbet, skal man være fleksibel og klar til en satsning. Men selv om man får drømmejobbet, glemmer man måske ikke sit blik for andre muligheder, andre drømmejob. Derfor skifter vi job som aldrig før i Danmark. Vi søger for at finde. Men det, vi finder, standser ikke vor søgen.
Også tro og religion tilbydes på det store mulighedernes marked. Den religiøse mangfoldighed får nogle til at søge Gud i de andre religioner. Ligesom man søger nyt arbejde, ny partner, nye events, søger man nye religiøse udtryk uden at opdage, at ens søgen kun fører til opdagelse af nye muligheder og tilbud uden chance for at finde det sande og ægte. For det findes ikke i den globale multikulturelle og religiøse virkelighed. Det er misteltenen ved det hele, at man kan blive fanget i en uendelig søgen uden nogen sinde at finde det, man søger.
De vise mænd så stjernen og fulgte den. De brød op og begav sig på vej ud i det ukendte. Og til sidst fandt de, hvad de søgte. I stalden i Betlehem lå kongesønnen i en krybbe, og de faldt ned og tilbad barnet. De åbnede for deres gemmer og frembar deres gaver til barnet.
Det er det overraskende og måske provokerende budskab til vor tid. De fandt, hvad de søgte, og rejste derefter hjem. Herefter standser søgningen.. Der er med andre ord én, som lader sig finde. Én, som kan få os til at indstille vor søgen. Og denne ene er Gud, som blev menneske. Og han er Jesus Kristus, Guds søn og verdens frelser.
De havde aldrig fundet ham ved egen kraft. De blev sat i gang af en stjerne. Den havde de ikke tændt, men den viste sig for dem.
De fandt ham alene i kraft af Gud, fordi han lod sig finde. De fandt ham, fordi de var åbne over for profetiske udsagn om Gud i gamle jødiske skrifter. De fandt ham, fordi de ikke lod sig skræmme af fattigdommens virkelighed. De fandt ham, fordi de accepterede, at Gud kunne findes som et sårbart lille menneske, som et barn i en krybbe. De fandt ham, fordi Gud var kommet til verden og lod sig se og røre, som man kan se og røre et barn.
Al vor søgen har det med at blive til en søgen i blinde. For Gud er ikke en mulighed blandt mange muligheder.
Gud er ikke et tilbud blandt mange tilbud. Gud er ikke tilgængelig på vore præmisser.
Men Gud har gennembrudt al vor søgen og har ladet sig finde midt i verden. Han er hos os som et barn, der fordrer sine forældres omsorg og kærlighed. Han er her som kærligheden, som fordrer os til at leve, – ikke som søgende, – men som dem, der er blevet fundet.