Ny opdagelse:
Var Columbus jøde?

Ny forskning kaster måske lys over den verdenskendte opdagelsesrejsende Christopher Colombus’ gådefulde baggrund.Over 500 år efter at Christopher Columbus opdagede den nye verden, er verden ved at opdage noget nyt om ham – at han formentlig var jøde.Efter at have gransket omkring 100 breve, dagbøger og dokumenter, skrevet af Columbus, er en amerikansk forsker, professor Estelle Irizarry, Georgetown Universitet i Washington, kommet til den slutning, at den store søfarers medfødte sprog ikke var spansk, men catalansk, og at hans skrivestil svarede til den jødisk-spanske dialekt Ladino, der taltes/tales af Spaniens jøder.

Professor Irizarry har studeret Columbus’ syntaks, grammatik og stavemåde, ikke mindst hans brug af symbolet ”virgule”. Hun er kommet til den opsigtvækkende opdagelse, at Columbus var jøde, eller rettere ”converso”, en jøde, der er konverteret til kristendommen, men prøver at skjule sin identitet.
Colombus’ baggrund har i århundreder fortabt sig i mystik. Muslimer, kristne og jøder debatterer stadig dette. En muslimsk kilde siger: ”Historien om jøderne i Amerika begyndte med Columbus”. Hans herkomst er blevet studeret af historikere, men der er stadig ingen enighed om de grundlæggende omstændigheder i hans liv.
Selv udtrykker han sig kun vagt om dette. ”Vine de nada” (”Jeg kom fra ingenting”) sagde han om sin baggrund.
Han er blevet udlagt som søn af en uldvæver fra Genoa, som et illegalt afkom af en portugisisk hertug eller et medlem af en græsk adelsfamilie. Nu menes det, at han stammer fra Aragon i det nordøstlige Spanien.
En række spanske forskere postulerer, at han var en ”marrano” – den nedsættende betegnelse (”svin”) for jøder, der blev tvunget til at overgå til katolicismen.
En teori går på, at Columbus med sin sørejse mod vest over Atlanterhavet var motiveret af at finde et nyt hjemland for de forfulgte jøder fra Spanien, og at hans ekspedition – en af de mest betydningsfulde sørejser i historien – var finansieret af velstående og indflydelsesrige jøder.

Nogle forskere har fremhævet det bemærkelsesværdige i, at han satte sejl den 3. august 1492, det (sidste) døgn de 300.000 jøder i Spanien måtte tvangsforlade deres land eller lade sig konvertere. Var han mon en af disse jøder?
Ellers vides det om Columbus, at han var gået ind for kristendommen, og at han var kommet i gunst hos kong Ferdinand og dronning Isabella for sine visioner og viden som forsker.
Men han omgav sig med jøder og med forhenværende jøder og havde et nært kendskab til Biblen og Det hellige Lands geografi.
Når han talte om Jerusalems fald, sagde han ødelæggelsen af det andet hus, en henvisning til Templet. Han sagde, at han var stolt over at være beslægtet med kong David og skal have brugt en særlig trekantet signatur, der svarede til inskriptioner på gravstene i gamle jødiske begravelsespladser i Spanien og Sydfrankrig.

Han menes at have efterladt en del af sin testamentariske gave til en konverteret jøde i Lissabon, og at hans søn, Ferdinand, i en biografi om sin far skrev, at hans forfader var ”fra Jerusalems kongelige blod”.
Hans navn er i sig selv et mysterium. I Barcelona står en stor statue af ham øverst på en søjle, og ved dens fod er en inskription for Cristobal Colon, et af hans navne i den spansktalende verden.
Colon var et almindeligt jødisk navn i Genoa, svarende til det italienske Columbus. Nogle forskere mener, hans familie var spaniere, der levede i Italien, men senere vendte tilbage til Spanien og antog deres oprindelige familienavn, Colon.
Det siges også, at hans virkelige navn var Colom – ikke Colon (den spanske form for Colombus) – og at dette navn, Colom, forekommer i et lærd værk af historikeren Gonzalo Fernandez de Oviedo y Valdes, offentliggjort i 1851 af Det kongelige akademi om Spaniens historie.
Efter fem århundreder er der stadig mystik omkring den kontroversielle person Christopher Colombus. Måske han var jøde. Det vil nok aldrig blive opklaret med absolut sikkerhed. Men meget peger i den retning, især efter den seneste granskning af hans sprog.