Børn har stor gavn af tværkulturel opvækst

Ny undersøgelse blandt 1500 missionærbørn bekræfter, at opvækst i udlandet giver ressourcer og kompetencer senere i livet.Hvordan er det at vokse op i udlandet? Og hvad betyder det for voksenlivet i hjemlandet?Det kortlægger en helt ny rapport fra IRIS (International Research Instititute of Stavanger). Undersøgelsen omfatter 1481 missionærbørn og dækker en periode på 50 år. Børnene er i dag mellem 18 og 90 år.
Rapporten chokerede i første omgang med, at 7 pct. af børnene har oplevet seksuelle overgreb på kostskoler, men hvordan oplevede børnene deres flerkulturelle opvækst generelt?
Alle respondenter er bl.a. enige i følgende udsagn:
– Erfaringerne gør det lettere at forstå andre måder at tænke på.
– Erfaringerne har gjort mig mere tolerant.
– Mine tværkulturelle erfaringer er en fordel for mig i mit arbejdsliv.
– Erfaringerne har haft en positiv påvirkning på min rolle som far eller mor.
– Erfaringerne har gjort det lettere for mig at tilpasse mig nye omgivelser.

Undersøgelsen bekræfter flere forskeres konklusioner, at en udenlandsk opvækst kan være en fordel i voksenlivet.
En opvækst i flere lande byder på mangfoldige erfaringer. De fleste er positive og udruster personen med ressourcer og kompetencer: Mere viden, bredere horisont, dybere indsigt, social kompetence, indfølingsevne, kultursensitivitet, tilpasningsevne, samt sproglige og kommunikationsmæssige færdigheder.

Men mobiliteten, opbruddene og de flygtige relationer har deres pris. Længsel efter tilhørsforhold er kendetegnende for de såkaldte tredjekultursbørn, der som lus mellem to negle danner deres egen personlige kultur. Disse børn har typisk nemt ved at få hurtig kontakt, men har svært ved dybere venskaber. De har simpelthen sagt farvel alt for mange gange.
Opvæksten i udlandet har også givet huller i kundskaben om hjemlandets kultur, og respondenter føler sig også splittede mellem flere kulturer, fastslår undersøgelsen.
34 pct. mener, at opvæksten kan have bidraget til problemer senere i livet. Alligevel føler langt størstedelen, 66 pct., at den udenlandske opvækst har rustet dem til at møde problemer senere i livet.

Den norske undersøgelse afdækker også børnenes vilkår, når de vender hjem fra udlandet. Her fortæller over halvdelen, at de havde svært ved at få venner den første tid i hjemlandet, de havde svært ved at ”komme på bølgelængde” med kammeraterne, og de følte sig rastløse. Hele 62 pct. siger, at de følte sig fremmede i hjemlandet.
En overraskende oplysning i undersøgelsen er, at børnene generelt følte større tilhørsforhold til hjemlandet, dvs. Norge, mens de boede i udlandet, end da de kom hjem.