Elvis elskede gospel
De fleste forbinder Elvis Presley med rock. Men det var for sine gospel-indspilninger, han blev prisbelønnet. Den 8. januar ville han være fyldt 75 år.Historien om Elvis Presleys liv er for altid skrevet ind i musikhistorien.
Både som fortællingen om den unge lastbilchauffør, der blev en af verdens mest populære artister, om den velopdragne, kristne knøs, der blev et oprørssymbol for unge over hele verden og om den amerikanske tragedie, om ham der mistede kontakten med sig selv og gik til i piller og rus og døde i en ung alder.
Elvis Aaron Presley, som var hans fulde navn, voksede op i det såkaldte amerikanske bibelbælte. Han blev født som tvilling, men broderen døde blot nogle få timer gammel, og Elvis voksede op som enebarn.
Som folk flest i bibelbæltet gik familien regelmæssigt til gudstjeneste, og familien Presley kom i den lokale pinsemenighed.
Musikken i menigheden var stærkt præget af den country- og gospeltradition, som var opstået blandt sydstaternes sorte befolkning. Denne musik kom til at præge Elvis hele livet og bibragte de bedste kvaliteter i ham som sanger.
I 1953 udgav han sin første plade, og han blev snart en meget populær artist. Hans sceneshow var efter manges opfattelse inspireret af den måde, han havde set karismatiske prædikanter i pinsemenigheden fremføre deres prædikener.
Der kan være god grund til at spørge, om det var som rock-artist eller som gospelsanger, Elvis var størst.
Faktum er, at alle de tre gange han fik den prestigefulde branchepris Grammy Award, var det for hans gospelindspilninger.
Da han i 2001 blev indlemmet i The Gospel Hall of Fame, sagde hans datter, Lisa Marie Presley, at det var denne musik, der stod hans hjerte nærmest.
I 1957 producerede Elvis en EP med fire gospelsange. En af disse var Peace in the Valley. Samme år udgav han en LP med julesange, hvor disse fire sange var med.
Da han samme år optrådte i det prestigefulde Ed Sullivan Show i fjernsynet, insisterede han på blandt andet at fremføre Peace in the Valley.
I februar 1961 var han klar med sit første rene gospelalbum. Det hed His Hand in Mine og solgte til en guldplade i løbet af forholdsvis kort tid.
De følgende år var bedrøvelige for Elvis, rent kunstnerisk. Det eneste lys i dette mørke var den gospelinspirerede sang Crying in the Chapel. Den blev en succes, da den udkom på single i 1964. Den lå ovenikøbet øverst på hitlisten i flere lande i en periode, hvor Beatles-feberen var på sit højeste.
I maj 1966 gik han så i studiet for at indspille noget andet end et filmalbum. Ud af de i alt 18 sange, der blev optaget, kom 12 med på pladen How Great Thou Art (O, Store Gud), som blev Elvis andet gospelalbum.
Pladen udkom 1967, og samme år fik Elvis Grammy-prisen for titelsporet. Den første branchepris han modtog i sin karriere. Pladen blev da også både en musikalsk og kommerciel succes. Med to mio. solgte eksemplarer kom den på 18.-pladsen over de mest solgte LP-plader i USA det år. For et rent gospelalbum var det ret enestående.
Hovedparten af numrene på pladen var gospelsange, som Elvis kendte fra sin barndoms menighed, men titelsporet var ikke en af disse. Den var faktisk helt ny for ham.
How Great Thou Art skal være den eneste sang, Elvis indspillede, der har skandinavisk oprindelse.
O, store Gud blev skrevet af svenske Carl Boberg i 1886. Senere blev den en af Elvis kendingsmelodier. Foruden en Grammy-pris for indspilningen af sangen modtog han også en Grammy for en koncertversion af How Great Thou Art.
I 1971 udgav han et nyt gospelalbum: You never walk alone. Titelsangen er dog ikke traditionel gospel, og sangen nok især kendt som klubsang for fodboldklubben Liverpool.
Men året efter udkom Elvis med endnu et gospelalbum, nemlig He touched me, og for dette album fik han sin tredje og sidste Grammy-pris. I alt indspillede Elvis 87 gospelsange på plade.
Elvis Presley blev fundet død i sit hjem, Graceland i Memphis, Tennessee den 16. august 1977, blot 42 år gammel.
Det var mange ting ved Elvis liv, som mange vil have problemer med at kombinere med et kristent vidnesbyrd.
Men det fortælles, at da man fandt Elvis død på sit badeværelset i sit hus, lå der en bog ved siden af ham, som han læste i de sidste dage af sit liv.
Bogen hed Scientific Search For The Face Of Jesus, og antyder måske noget om en cirkel, der blev sluttet – for en artist, der mødte gospelmusikken i pinsemenigheden i Memphis – og hvis sang sluttede så brat.
Af Nils-Petter Enstad, KPK
Elvis Presley talte åbent om sin tro på Gud
Elvis voksede op i et stærkt troende hjem og slap aldrig gospelsangen, som han mødte i den lokale kirke i Memphis, Tennessee, USA.
Ifølge den amerikanske hjemmeside www.beliefnet.com var Elvis Presley ikke meget for at blive omtalt som The King.
– Der findes kun én konge, og det er Jesus Kristus, sagde han ifølge den toneangivende hjemmeside om religion, der har samlet i alt 10 Elvis-citater om troens betydning.
Jeg er ingen helgen. Men jeg har altid søgt at undgå ting, der kunne skade min familie eller krænke Gud.
Musik er som religion. Berøres man af den, bevæges man.
Der findes kun én konge, og det er Jesus Kristus.
Vi har to shows hver aften i fem uger. Ofte går vi bagefter ovenpå og synger videre til den lyse morgen – gospel sange. Dem er vi vokset op med, og de giver en form for ro i sindet. I hvert fald i mit.
Jeg tror på Bibelens ord. Jeg tror på, at alt godt kommer fra Gud. Jeg havde næppe sunget, som jeg gør, hvis ikke Gud havde villet, at jeg skulle.
Herren giver og Herren tager. Jeg er muligvis fårehyrde næste år.
Hvad jeg end lykkedes med, er det, hvad Gud har udvalgt mig til.
Verden er mere levende om natten. Det er som om, Gud ikke kigger.
Gospelmusik er det højeste på jorden.
Må Gud indtil vi ses igen velsigne jer, ligesom han har velsignet mig.
levi
