Hvad er levende vand?
Hvis du vidste, hvad Gud kan give dig, og hvis du forstod, hvem jeg er, så var det dig, der ville bede mig om noget at drikke…Jesus var ofte sammen med de udstødte. Og det kan vi jo godt lide – i hvert fald at snakke om.
Det kniber mere, når vi selv skal tage os af en hjemløs, som måske lugter. Eller når vi bare skal invitere en, der ikke er blandt de mest populære…
Men det gjorde Jesus. Det var hans lederstil. Han kom for at redde dem, der selv havde forkludret deres liv.
Der er megen forloren kirke-romantik omkring den samaritanske kvinde og andre syndere, som Jesus mødte.
Men kvinden her var ingen heltinde. Tværtimod. Fx havde hun et forhold til en anden kvindes mand. Så de andre kvinder var med god grund trætte af hendes opførsel.
Når Jesus viste hende og andre syndere forståelse og tilgivelse, var det jo ikke, fordi de havde fortjent det.
Zakæus var fx en svindler, som arbejdede for fjenden, da Jesus besøgte ham.
Men Jesus kom netop for at frelse dem – os – der slet ikke havde fortjent det. Heldigvis.
Men vi går glip af det vigtigste i teksten, hvis den kun kommer til at handle om, at Jesus tog sig af de udstødte.
Det vigtigste er altid, hvad Jesus siger. For de ord, er der liv i.
Her taler han om, at han kan give hende – et almindeligt menneske, som bestemt ikke var særlig religiøs eller åndelig – noget fantastisk, som vil stille hendes tørst.
Hvad for en tørst?
Når vi begår tåbelige handlinger, som kvinden her, så er det dybest set, fordi vi har en tørst efter noget mere. Vi jager efter spænding, lykke, sex, penge, berømmelse, osv. fordi vi siden paradiset har et hul i vores hjerte. En dyb tørst.
Det er den tørst, som Jesus taler om. Og som kun han kan gøre noget ved.
Når han sagde det til hende, kunne han ligeså godt have sagt det til dig og mig. Så det er vigtigt, at vi forstår hvilken kraft, han her taler om.
Det kunne godt være Guds ord, der er kilden med det levende vand.
Jesus siger fx til disciplene (i Joh 15,3), at I er allerede rene på grund af det ord, jeg har talt til jer.
Når vi læser i Bibelen og hører Guds ord, så bliver det ligesom en kilde, der livet igennem forfrisker og stiller vores tørst og giver nyt liv.
Men det er mere end Bibelen, Jesus her taler om. For man kan læse Bibelen selvklogt, og så bliver ordene ikke levende og dynamiske.
Jeg tror, Jesus her taler om Helligånden. Når vi ganske enkelt inviterer Jesus indenfor, får vi nemlig Helligånden som pant på det evige liv.
Helligånden er både i os som vejleder og over os med kraft til handling, som på pinsedagen (se Ap.G. 2).
Helligånden er netop den stille stemme i dine tanker, som leder dig fremad mod målet – det evige liv. Helligånden kan stille din åndelige tørst.
Men ligesom med alt andet i troen gælder det om at bruge løfterne. Leve i det. Helligånden presser sig ikke på.
Bedrøv ikke Helligånden ved at være ligeglad med den stille stemme, men bed gerne dagligt og konkret Helligånden om at fylde dig og inspirere dig.
Og regn så med, at Jesus gennem Helligånden er dér og trøster dig. Så vil Jesus lede dig skridt for skridt gennem livet – og til det evige liv.
