To desperate helbredelser

I søndagens tekst om to desperate personer nævnes 12 år to gange.

Først er der den 12-årige datter af synagogeforstanderens Jairus.

»Min datter er lige død. Men hvis du kommer og lægger hænderne på hende, vil hun blive levende igen,« siger Jairus til Jesus.

Det lyder som en enorm tro. Datteren var jo ikke bare syg – hun var død!
Men måske er Jairus bare desperat, da han kaster sig ned på knæ foran Jesus. Hvem ville ikke være desperat efter hjælp, hvis ens eneste datter var død, kun 12 år gammel…!

At hun var hans eneste datter kunne tyde på, at de havde svært ved at få børn. Og nu døde hun, deres eneste.

Vi fornuftige nordeuropæere ville nok have opgivet alt håb, når døden var inddtruffet. Men ikke Jairus. Han VIL ikke opgive. Jesus er hans sidste håb! Og Jesus kan gøre det umulige, tror han.

Gud belønner åbenbart den form for ”ufornuftig” tro på trods af al fornuft og anstændighed.

Men Jairus måtte alligevel finde sig i, at Jesus ikke straks iler hen til synagogeforstanderens hus. For der er så mange, der vil have hans hjælp. De syge maser sig på.

Intet er håbløst

Og så kommer det andet tilfælde af 12 år også i vejen.

I den samme periode, hvor Jairus og hans kone har kunnet glæde sig over deres velsignelse, har en kvinde lidt under en sygdoms-forbandelse. Det er lang tid.

Teksten her er fra Mattæus. Lukas fortæller også beretningen, og Lukas – som var læge – tilføjer sjovt nok, at ingen havde kunnet helbrede hende ”selv om hun havde brugt alle sine penge på lægehjælp.”

Kvinden var også desperat. På et gammelt maleri er hun fremstillet meget bleg og blodfattig. Folk i Kapernaum har sikkert kendt hende og vidst, at hun var uhelbredelig syg. Hendes sygdom var håbløs.

Men hun sniger sig ind på Jesus og rører bare ved hans bedesjal. Og så helbreder Guds kraft hende! Og så går der igen tid med, at Jesus mærker det og stopper op, og kvinden skal findes i mængden, og hun kommer med sin forklaring…. Og imens står Jairus og tripper:

Kom nu Jesus! Min datter er død! Tiden løber ud…!

Men da Jesus når frem, vækker han datteren til live på et øjeblik.

Jeg kan godt li’, at han jager grædekonerne ud. Nogle gange kan empati og medynk stå i vejen for helbredelse.

Så hvad kan vi lære:

1. Det er OK at være desperat. Men det er troen, der frelser. »Vær ved godt mod, min ven! Din tro har reddet dig.« siger Jesus.

2. Der er altid håb. Selv om man har brugt alle sine penge på lægebehandlinger og naturmedicin, er der stadig håb – på grund af Jesus.

3. Selv om det trækker ud, er der hjælp undervejs. For Jesus har hørt alle dine bønner. Stol på, at han har en løsning.

Søndagens tekst: Mattæus-evangeliet 9,18-26

Ved tro bliver en kvinde helbredt og en pige oprejst fra de døde

8 Mens Jesus talte, kom en af byens ledende mænd hen til ham, faldt på knæ foran ham og sagde:

»Min datter er lige død. Men hvis du kommer og lægger hænderne på hende, vil hun blive levende igen.«

19 Jesus og disciplene rejste sig og gik med ham.

20 Undervejs skete det imidlertid, at der kom en kvinde bagfra og rørte ved kvasten på Jesu bedesjal. Hun havde lidt af vedvarende blødninger i 12 år, 21 og hun tænkte: »Hvis bare jeg får rørt ved hans sjal, bliver jeg helbredt.«

22 Jesus vendte sig om og sagde til hende: »Vær ved godt mod, min ven! Din tro har reddet dig.« Fra det øjeblik var kvinden rask.

23 Da Jesus kom til lederens hjem og så det jamrende grædekor og hørte begravelsesmusikken, 24 sagde han: »Forsvind herfra! Pigen er ikke død. Hun sover bare.« De lo ad ham alle sammen.

25 Da flokken omsider var kommet udenfor, gik Jesus ind og tog pigen ved hånden, og hun rejste sig op, som om intet var hændt.

26 Nyheden om det mirakel gik som en løbeild over hele egnen.

Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk