LM-hus åbnede i Århus
Luthersk Mission (LM) i Århus tog søndag den 10. januar deres nye hus på Oktobervej i brug.Huset vil blive brugt til møder og gudstjenester for såvel foreningens ungdomsafdelinger, som kreds og frimenighed.
Foreningen købte bygningen for et år siden og har det seneste halve år renoveret lokalerne, der tilsammen står i 5 mio. kr. Pengene kommer både fra opsparede og arvede midler, tilsagn fra medlemmerne, og endelig vil Århus Kommune via ungdomsforeningernes (LMU) engagement i projektet bidrage med 300.000 kroner.
LM har i flere årtier holdt møder, børne-, junior- og teenklubber, ungdomsforeninger, lokalradio og været del af det århusianske bybillede.