I hælene på den hvide kanin

Tager du ind for at se Alice i Eventyrland, er det måske værd at vide, at det snarere er en fortsættelse end en egentlig genfortælling af Lewis Carrolls højtelskede klassiker.

Fra Disneys nyindspilning af Alice in Wonderland.

Instruktør Tim Burtons Alice er nu en 19-årig pige, der har glemt, at hun allerede én gang har besøgt Eventyrland, og som i flugten fra et arrangeret ægteskab igen falder ned i kaninhullet. I den verden, hun troede var en drøm, finder hun ud af, at hun er heltinden i en profeti, der skal redde Eventyrlands beboere fra den tyranniske Røde Dronning og hendes ækle håndlangere.
Johnny Depps Gale Hattemager er i sig selv turen til Eventyrland værd. Manisk det ene øjeblik, melankolsk og indadvendt det andet er han filmens ambassadør for et eventyrland, der er præget af den særlige Burton-æstetik, som vi også kender fra Edward Saksehånd og The Nightmare Before Christmas. Filmisk set er det ren poesi – surrealistisk, fantasifyldt og skræmmende. Som i den originale historie leger Burton med proportionerne – ingen har helt den korrekte størrelse i Eventyrland. Den Røde Dronnings hoved er for stort, den onde ridders ben for lange, og selv Alice må døje under Drik Mig-saftens virkninger.
Men Burtons leg med proportioner strækkes metaforisk endnu længere. Alice, spillet af den alfeagtige Mia Wasikowska, er som de fleste af Burtons figurer en rebelsk outsider, der ikke kan finde sin plads i verden. I det viktorianske og snerpede England er hun også misproportioneret – et dukkebarn, der med sin barnlige kjole, kønne ansigt og lyse lokker får stækket sine vinger. ”Du har mistet meget af din megethed”, siger Hattemageren til hende i starten af filmen. Alice befinder sig på skillevejen mellem barn og voksen, mellem fantasi og virkelighed, og det er først, da hun accepterer rejsen ned gennem kaninhullet, at hun genfinder sin ’megethed’ – modet, der gør hende i stand til at folde sine vinger ud.
Der er en lyrisk og bittersød morale ved de fleste af Burtons film, og Alice i Eventyrland er ingen undtagelse. Eventyrland er godt nok magisk, men det er en vemodig magi. Som en anden Wendy i Peter Pan har Alice en beslutning at tage: Forblive i Eventyrland eller tage hjem og blive voksen. Det er en afsked med barndommen, men afskeden er ikke kun bitter. Som larven Absalom, der forvandler sig til en sommerfugl, lover slutningen på filmen, at det ikke er slutningen på Alices historie.

Alice i Eventyrland • 108 min. • Premiere: 4. marts