Ole Skjerbæk – ikke bange for at går nye veje

Præsten Ole Skjerbæk Madsen går gerne nye veje i sit religiøse virke og har været meget synlig i den alternative verden. I denne weekend er han med på Sind-Krop-Ånd messe i Aalborg.Ole Skjerbæk Madsen er en modig præst, som ikke har været bange for at gå nye veje. I hvert fald ikke så bange, at det forhindrer ham i at gøre det.

– Man skal tage ansvar for sit liv, men vi skal også hjælpe hinanden med at tage ansvar. Det er vores fælles ansvar, tilføjer Ole Skjerbæk Madsen, som her ses foran Skt. Lukas Stiftelsen.
Foto: Alex Walin

Da han i 1986 sammen med medlemmer af Bethlehemskirken og Kingos Kirke deltog i en stand på den anden Sind-Krop-Ånd messe, var han faktisk lidt bange.
Han havde et hold troende i baghånden, som sad og bad for ham i mange forskellige kirkelige kredse… lidt skræmte ved tanken om dæmoner og andre ubehageligheder, de frygtede i den åbne alternative åndelige sfære.
Men snart lærte han de ”alternative åndeligt søgende mennesker” at kende og blev glad for at arbejde i New Agemiljøet. Så glad, at han lige siden har været med på næsten alle de store alternative messer – i en del år fem-seks stykker om året, nu skåret ned til tre. Han giver åndeligt søgende velsignelser i Jesu navn.
Præsten befinder sig også fremragende med at lede en gudstjeneste. At prædike, give nadver, velsignelser og hjælpe med sjælesorg og dermed være eet med sit kald er meget afslappende for ham. Men når batterierne er flade eller tankerne skal på plads, er der dømt traveture:
– Jeg kan bedst li´ at gå, for så når man at få alle sanseindtryk med: dufte, lyde, synsindtryk… og man har samtidig plads til at lade tankerne flyve og samle sig igen. Der er vist noget med, at man anbefaler mindst 10.000 skridt om dagen for optimalt velvære – dem tager jeg altid, fortæller Ole Skjerbæk Madsen.
Desuden lader han op med science fiction, fantasy-bøger, eller, hvis hustruen Dorte deltager, med en god krimifilm – gerne med lidt action i. Men som mange hjælpere har han en tendens til at arbejde meget. I perioder for meget.

Den moderne præst med det lange hår og skæg ligner en profet eller et levn fra gamle dage, men selvom han bringer bud om gamle værdier, er han forkæmper for kirkens fornyelse. Og har viljen og evnen til at møde og hjælpe mennesker der, hvor de er. Håret og skægget, som er blevet hans kendetegn, er i øvrigt et levn fra slutningen af 60´erne – en reaktion efter aftjent værnepligt. Nogle år bliver det kun klippet i påsken, andre år tynder hustruen lidt ud i det i ny og næ.
I år 2000 forlod han sin faste stilling som præst i Betlehemskirken på Nørrebro og blev ansat af missionsselskabet Areopagos for bl.a. at kunne hellige sig arbejdet som leder af I Mesterens Lys, et moderne kristent tilbud om åndelig vækst, hvor medlemmerne ”er disciple af Jesus”. Han bruger stadig meget af sin tid på I Mesterens Lys, men er i sit job hos Areopagos mere og mere optaget af at formidle sine erfaringer til resten af kirken – i både indland og udland.
Kimen hertil opstod, da han i sommerferien 1994 modtog bud og instruktioner fra Jesus. Han skriver om det i bogen I Mesterens Lys:
”Jesus gav mig navnet på møderne, deres indhold, annoncetekstens indhold og lovede mig, at der ikke ville være et møde uden, at Han ved Helligånden havde givet eller ville give mig et budskab, som var direkte fra ham”.
”Sådan kan jeg og vil jeg tale gennem dig, du vil opleve, at dogmatikken bliver til i mine ord gennem dig, når du taler til mennesker i New Age miljøet”.
– Sådan lød beskeden fra Jesus, fortæller Ole Skjerbæk Madsen.

Set i bakspejlet synes Skjerbæk i dag, at han i sine første år som præst råbte meget højt, kridtede banen af med lidt for tydelige streger og kæmpede mod hykleriet i Folkekirken på en lidt for provokerende måde.
– Jeg var ikke så vis og var overnidkær dengang. Jeg kan stadig være lidt rapkæftet, men jeg er blevet bedre til at lytte til mennesker i stedet for at tromle med mit eget program, fortæller Ole Skjerbæk Madsen.

Hans far var organist i Sundby Kirke, så tilhørsforholdet til kirken, Gud og musikaliteten har han haft med fra barndommen. Som også bød på flittige besøg i Det Kongelige Teater og lagde kimen til en hemmelig drøm om at blive balletdanser.
I stedet kom han altså til at danse med sjæle. Som en kunstnerisk, lydhør og åben præst, der først og fremmest har arbejdet intenst for kirkens fornyelse og i dag missionerer blandt dem, der forsøger at finde Gud uden for kirken.
Han har skrevet flere bøger undervejs, den seneste om trumfkortene i Tarot-sættet (Visdomsbilleder), er gift med Dorte og bor i en lejlighed lige ved Betlehemskirken, som han stadig har et nært tilknytningsforhold til. Parret har tre voksne døtre og to børnebørn.

Et godt kim til ”at sprænge rammerne” og koncentrere sig om indholdet blev lagt allerede, da han som teologistuderende var på studierejse i Ægypten.
Her oplevede han en nærværende og inspirerende kirke – en religiøs vækkelse, der gav ham alvorlig smag for at være med til at forny kirken herhjemme. Og en stærk kontrast til de gabende tomme danske folkekirker. Det blev et skridt hen imod den fornyelse af kirken, som han er stærk fortaler for.
– I Ægypten oplevede jeg en meget menneskelig kirke. Atmosfæren var helt speciel. Jeg mødte mirakler – mennesker, som blev befriet fra onde ånder, og mennesker, der blev helbredt, fortæller han. Senere var han med til at starte en bibelkreds for herboende koptere, der siden har fået deres egen kirke i Tåstrup.

Og med hensyn til dæmoner, så har han for længst lært at uddrive dem, men er i dag lidt tilbageholdende med at påtage sig den opgave. For de kan vende tilbage, hvis mennesket ikke også får brudt de uheldige mønstre, der gjorde det muligt, at de opstod.
Kampen for det gode kan være lang og hård, og den kan være et meget langt forløb, som han kan have svært ved at følge til dørs på grund af de mange rejser i forbindelse med sit arbejde
– Det er godt at bekæmpe stolthed. Det er en fejl at sætte sig selv i centrum i stedet for at være tjenende til stede. Eller at opbygge relationer, der bygger på, ”hvad den anden kan skaffe mig”. Ligesom det er en illusion at tro, at materialisme kan gøre mennesker lykkelige. Men ethvert menneske er unikt, og Gud elsker alle mennesker lige meget.

Ole Skjerbæk Madsen og I Mesterens Lys er en synlig del af det alternative åndelige miljø, og han glæder sig over, at mange af de andre udstillere kommer til forbøn i den kristne stand, når han er med på de store messer.
– Man skal tage ansvar for sit liv, men vi skal også hjælpe hinanden med at tage ansvar. Det er vores fælles ansvar, tilføjer Ole Skjerbæk Madsen.
Det gælder om at blive ved med at forfine sin sjæl, arbejde for det gode og at få kastet lys på skyggerne. En livslang dans.