Påsken på twitter og facebook

Brugere på de sociale medier facebook og twitter opfordres til at skrive, hvad påsken betyder for dem. Over 1.000 mennesker har allerede skrevet deres synspunkt.”Hvad betyder påsken for dig?” lyder spørgsmålet og opfordringen på twitter og facebook.Et initiativ på de sociale medier, kaldet ”Easter(LIVE)”, opfordrer folk til at reflektere over påskens betydning og ’poste’, hvad de kommer frem til. Over 1.000 mennesker har allerede deltaget og skrevet deres synspunkt, oplyser Christian Today.
Refleksionerne rangerer også bredt. En person skriver: “En tid hvor Jesus holdt sit løfte til mig og ethvert andet menneske på planeten”.
Mens en anden bruger skriver: “Et glohedt kors! [ingen påskehare tiltænkt]”.Initiativet kommer fra bevægelsen BibleFresh, der ønsker at få kristne til at genvinde deres tillid til Bibelen og få lyst til at læse i den.
Kirkeledere inviteres også til at bruge nogle af de mange bidrag i deres påskegudstjenester, fx via et powerpoint-show, der kan downloades.
Flere kirkeledere har også medvirket, fx ærkebiskoppen af York, som selv skriver:
”Husk, at Guds søn blev oprejst til nyt liv, for at vi måtte leve. Vi er et påske-folk, og Halleluja er vores sang.”
– Jeg er forbløffet over de varierede svar til Easter(LIVE), fra det kreative til det almindelige. Vi har set en masse mennesker engagere sig i den sandhed, der ligger bag det, siger Alistair Johnson, som er en af initiativtagerne.