Patricias vej fra mørket til livet
Designeren Patricia endte i stofmisbrug, men fandt Gud gennem God-tv, hvor en prædikant pludselig talte direkte til hende…Patricia var i England for at uddanne sig som tøj-designer, men endte i i stedet i stofmisbrug! Vejen hjem var lang…
Lette fodtrin lyder fra Patricias lejlighed i udkanten af Århus. Hun åbner storsmilende og kaster det lange hår tilbage med kasketten kækt på skrå.
Patricia fortæller om den efterårsmorgen for 6 år siden, hvor hun lå modløs i sin seng. Med fjernbetjeningen zappede hun ind på en kristen kanal.
– In the name of Jesus, get out of your bed! (I Jesu navn, kom ud af din seng), lød det fra en prædikant. Han nævnte bl.a. ordet depression.
Patricia var ude af sengen, før han sluttede.
– Det var så stærkt. Jeg stod bare og råbte til Gud. Det blev et vendepunkt i mit liv.
– Mens jeg endnu lå i mit mørke, gik tankerne til en kirke, jeg 10 år tidligere kom i. Jeg var på det tidspunkt udvekslingsstudent i USA. Moren i den familie, jeg boede hos, tog mig med i kirke.
– Det var sådan en levende kirke. Præsten spillede basketball med menigheden efter gudstjenesten. Vi tog på picnic sammen i menigheden, og vi lavede indsamlinger. Man sad ikke alene på bænken og lyttede. Man var med i et fællesskab, fortæller hun.
I dag tænker Patricia på, at det var første gang, hvor Gud prøvede at få hende i tale.
Hendes kreative evner førte hende til Brighton i England, hvor hun tilbragte fire år, mens hun uddannede sig som bachelor i tøjdesign. Der var fester og byture i weekenderne. Stofferne flød på mere end en måde. Men Patricia holdt sig først langt væk fra euforiserende stoffer.
Patricia bar på en gammel frygt. Hun havde haft kontakt til det alternative miljø. Her havde hun mødt en clairvoyant. Først havde denne sagt nogle gode ting til Patricia, men pludselig smed clairvoyanten kortene. Hun hamrede næven i bordet med ordene Det her taler vi ikke om.
Hændelsen skabte et aftryk af frygt og usikkerhed hos Patricia, som i forvejen havde en gammel sårbarhed. Fra hun var 14 til hun var 21 år, kæmpede hun med spiseforstyrrelser.
Efter et ophold hjemme i Danmark var tiden kommet til at tage tilbage til England for at gøre uddannelsen færdig.
Patricia følte sig meget presset i denne periode.
– Jeg havde rigtig svært ved at tage derover og gøre uddannelsen færdig. Som en del af uddannelsen skulle jeg arbejde i forskellige små virksomheder.
I England og Brighton, hvor jeg studerede, var hash bare et krydderi i hverdagen.
Da jeg kom tilbage til London, kunne jeg ikke sige nej. Jeg havde nogle venner, som tog stoffer. Til sidst gjorde jeg det også selv. Jeg tog en ecstasy-pille. Det fik store følger, siger Patricia og uddyber:
– Jeg gik rundt i gaderne og var i en helt anden verden.
Mens jeg gik i Londons gader, troede jeg, at jeg gik i Helvede. Det var som om, jeg var død. Jeg kunne ikke komme i kontakt med nogen.
– Hvordan kom du ud af stofferne?
– Mine forældre hentede mig hjem fra England, fortæller Patricia taknemlig. Hjemme i Danmark kom hun i behandling. Selvom hun efter et år gik på et godt kursus, havde hun svært ved at stå op om morgenen. Patricia mener, hun havde en depression.
Denne særlige morgen følte hun stor taknemmelighed over for sine forældre. Heldigvis havde de fået hende hjem. Men hun kæmpede samtidigt med en følelse af tomhed indeni.
– Så var der et eller andet, der fik mig til at zappe over på kanalen God-tv.
Kendte du God-tv?
– Nej det var første gang, jeg tændte for den kanal.
In the name of Jesus, get out of your bed! (I Jesu navn, kom ud af den seng!), lød det fra en prædikant, som Patricia følte talte direkte til hende, da han bl.a. også nævnte depressionen. Patricia sprang ud af sengen.
– Det var så stærkt. Jeg stod bare og råbte til Gud, husker hun.
Patricia boede dengang i Vejle, og opdagede til sin overraskelse, at der 7 minutters gang fra hendes lejlighed lå en kirke, der lignede den fra USA. Her var præsten, Søren Viftrup, en stor støtte for hende. Hun lærte blandt andet, at hun ikke skulle gøre sig fortjent til Guds kærlighed.
Hun oplevede også, at Gud viste hende, at fra nu af ville han sørge for hende.
– Det var som om, han overstrømmede mig med glæde. Jeg fik lyst til at fylde mig med alle de gode ord, han har, siger Patricia, der også fandt styrke i salme 23 i Gamle Testamente: Herren er min hyrde.
Patricias omgivelser var bange for, at hun var kommet ind i en sekt.
– Hvad sker der nu med hende dér kunstneren? tror Patricia, at de har tænkt.
– Det har kostet meget at skulle have sårene helet. Vejen tilbage har været lang, men Gud er trofast.
Mit liv kunne have været endt med ecstasy-piller. Men jeg blev kristen, og halvandet år efter stod manden i mit liv der, fortæller Patricia.
Brudebilledet med Patricia og afrikanske Jean-Yves har hæderspladsen på væggen i stuen.
Jean-Yves kom til Danmark som flygtning sammen med sin familie. I dag læser han til ingeniør.
Hun mødte ham gennem en kristen kvinde, der havde fortalt hende om Jesus.
De talte fransk sammen. Patricia husker, at hun tænkte, at han godt kunne være hendes bedste ven.
Deres venskab udviklede sig gennem lang tid. Da de blev kærester, var de enige om at bo hver for sig. Han var – og er – en utrolig støtte for hende.
– Han kender til, hvad Gud kan gøre, siger Patricia.
Hun spørger ofte sin mand til råds.
– Min mand er en stabil kristen. Han er vokset op med en mor, der beder. De kom til Danmark for 6 år siden fra Congo, siger Patricia.
Familien har taget godt imod hende, og hun finder ro i deres familiekultur. Sammen kommer de nu i Citykirken i Århus.
