Sådan er du en discipel anno 2010
Åndelige oplevelser kan blive begyndelsen på personlighedsdannelse. Det konkluderede et kursus for frikirkeledere forrige weekend.Kirken er mere end et serviceorgan den er på en måde et udviklingscenter. For kirken har nogle idealer, som den gerne ser medlemmerne leve op til. Ligesom Jesu disciple i sin tid fulgte deres Mester.
Det synspunkt er fremherskende i danske frikirker. 130 ledere i landets pinsekirker mødtes i weekenden til en kursusdag med temaet: At gøre søgere til disciple.
– Folk er søgende, men de har ikke en pind forstand på, hvad det vil sige at følge Jesus. I den proces er gudstjenester ikke nok, indledte Jürgen Galonska, præst i den ny Citykirken i Århus.
Tonny Jacobsen, formand for 50 pinsekirker og 110 frikirker i sammenslutningen FikirkeNet, fortsatte med at tage pulsen på dansk åndelighed:
– Danskerne tror på en kristendom, der er renset for troens overnaturlige indhold. De er blevet mere troende de senere år, men troen er overfladisk og selektiv. Danskerne forbinder ikke nødvendigvis deres tro på Gud med etik eller en bestemt tros indhold. Åndelige oplevelser hænger ikke nødvendigvis sammen med en ændret livsstil, sagde han.
Kent Jacobsen – forstander for Mariager Højskole, der hører under pinsekirkerne i Danmark – spurgte, hvad ordet discipel egentlig dækker og citerede en ven: Jeg behøver en at tale med, som er gået vejen, for jeg er først lige begyndt!
– At være discipel er at lære gennem brug og praksis. Der er at vokse op til modenhed og kan sammenlignes med et barns udvikling. Hvis man som 13-årig sjasker med maden som en baby, bliver forældrene bekymrede!
Han fremhævede den lokale kirke og en person som mentor for disciplen. Mentoren skal først og fremmest bede for sine disciple. Dernæst skaber han en relation ved at investere tid i disciplen. Han er en medvandrer, der tør vise vej og give anvisninger. Han er parat, når disciplen ringer, fordi det brænder på.
Tonny Jacobsen ser den øgede individualisme som en barriere for menneskers personlighedsudvikling.
– Børn og unge har lært, at relation er indtil videre, fordi mange af dem er vokset op i skilsmissehjem. Derfor må disciple udvikles i fællesskab. Det gjorde de hos Jesus. Disciplene lærte, afprøvede og oplevede tingene i fællesskab. Selv bibellæsningen foregik kollektivt i den første kirke. Det var først med bogtrykkerkunsten, vi kunne dyrke personlig bibellæsning.
Kent Jakobsen er optimist på danskernes vegne. Det er blevet nemt at dele hverdagsagtige åndelige oplevelser med hinanden:
– Der er en søgen efter åndelige realiteter i en fragmenteret verden. Denne søgning er koblet med en længsel efter relationer. Det er kirkens mulighed.
– De fleste kommer til tro gennem oplevelser, og først derefter forstår de kristendommens doktriner. Pinsekirker har tradition for åndelige oplevelser, og det er en force, sagde han.
Samtidig spørger mange efter vejledning. Kirkerne skal have plads til dialog, der skal være tid til at tænke, man skal have lov at tvivle, stille spørgsmål, debattere og kæmpe med uenigheder. Vise, at kristenlivet leves i ærlighed og respekt, sluttede han.
