Tredje lektion – Uge 3:
At sætte pris på…

H. Norman Wright har anbefalet en ”sætte pris på-pille” som skal tages hver dag af ægtefolk…. ”Den bedste og mest terapeutiske pille man kan få for at bevare et sundt ægteskab. Hver dag fortæller du din ægtefælle noget, du sætter pris på ved ham eller hende. Lægens råd: Det virker bedst, når ægtefællen er i godt humør og ikke har for travlt.”

Denne ”sætte pris på”-faktor i ægteskabet møder sin største udfordring ved dagens begyndelse. De første fem minutter af dagen er meget vigtige, da de kan være afgørende for humøret resten af dagen. Det er meget bedre at få et kys, tage sig nogle minutter til at putte sig ind til hinanden og sige ”Godmorgen elskede”, end at vakle ud i bad uden at sige et ord til hinanden. Eller måske at mumle ”husk du skal have Emma til tandlæge i dag.” Selv om sådanne ting kan være vigtige, bør det at sætte pris på ægtefællen vægtes højere.

Bliv ved med at
opmuntre hinanden.

Hebræerbrevet 3,13

At sætte pris på hinanden, kan sammenlignes med at gøre hvad som helst for at gøre ægtefællen opmærksom på, at han eller hun er nummer et i ens liv – den man værdsætter og elsker over alle andre. Varme smil, øjenkontakt, et klap på hånden, et knus eller kærtegn, en arm omkring livet eller nogle hviskende opmuntringer er alle små handlinger, som i høj grad fortæller, at man sætter pris på ægtefællen.

”Det at sætte pris på hinanen er en vigtig byggesten i livet,” skriver John og Linda Friel i bogen ”The Little Things in Life”. ”Hvis du oprigtigt kan sige til den anden part, at du føler dig beriget, fordi han eller hun er en del af dit liv, har du noget meget værdifuldt.. Du har en ekstra ressource, som gør, at du kan møde og holde ud i livets kampe.”
Husk at den bedste tid at sætte pris på din ægtefælle er fra tidlig morgen til sen aften!

Opgave:

1. Skriv ti ting ved din ægtefælle ned, som du sætter pris på (for eksempel: smilehullerne, smilet, at han eller hun arbejder så omhyggeligt, er god til at lave mad, for lederskabet, den humoristiske sans, trofastheden, forældreomsorgen, engagementet i kirke eller samfund osv.)


Artiklen fortsætter efter annoncen:



2. Når i begge er færdig med at skrive, læser I listerne højt for hinanden.

3. Når du læser fra din liste, skal du tage øjenkontakt med din ægtefælle før og efter, du har læst hvert punkt. Når du lytter, så husk at vise, at du værdsætter din ægtefælles komplimenter.

Ugens udfordring:


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Læs på ny det, du selv har skrevet om din ægtefælle. Når du mere og mere sætter pris på det, han eller hun gør, vil du finde det lettere at nævne det. Du skal udfordre dig selv til at sige noget opmuntrende til din ægtefælle hver dag!