Jens Kristian ville vente med Gud…
I år er det 60 år siden, at Jens Kristian Kristensen fandt diamanten, som han siger.
Jens Kristian er en årgang 1928 og født under fattige kår på Mors. Faderen var arbejdsmand, mens moderen passede en lille ejendom.
– Det var ikke et kristent hjem, men mor lærte os da at bede fadervor, fortæller han.
Men så blev faderen dødssyg af kræft og lovede på sygehuset Gud, at hvis han kom levende hjem, så ville han omvende sig. Han kom hjem, og det skabte en stor forandring, husker Jens Kristian, som lovede sin far på dødslejet, at de skulle mødes igen i evigheden.
Men i stedet valgte Jens at leve livet efter sine egne idéer, med fest og ballade og hvad det førte med sig. Men en dag ude på marken lød en stemme i hans hjerte: Jens Kristian, du skal omvende dig!
– Ja, det vil jeg også – når jeg bliver gammel, svarede Jens Kristian, der senere som dragonsoldat i Randers slog sig endnu mere løs.
– Men en dag blev jeg syg og indlagt på infirmeriet. Det havde jeg ikke noget imod, for det var vinter og koldt udenfor. Da jeg efterhånden var rask og skulle udskrives, ønskede jeg mig, at jeg ville få feber, så jeg kunne blive indenfor i varmen, fortæller Jens Kristian.
Og bønnen blev åbenbart hørt, for dagen efter fik han høj feber, og militærlægen forstod ikke, hvad der var galt. Man frygtede, at soldaten skulle dø. Familien blev tilkaldt.
Moderen og en fætter forsøgte forgæves at lede sønnen til tro, men nu kunne han ikke gribe troen mere.
En aften, da Jens Kristian blev passet af en sygeplejerske, som kom i Pinsekirken, fortalte han hende, hvad han troede var årsagen til sygdommen. At han havde afvist Gud, og at han nu ikke kunne tro.
Hun fortalte ham, at Jesus og frelsen er en gave fra Gud.
– Det blev levende for mig, og jeg kunne tage imod og sige tak. Nu fyldtes jeg fra isse til fod af en vidunderlig fred og glæde. Jeg var blevet et Guds barn!
Selv om lægen havde opgivet, blev Jens Kr. nu også helbredt. Det var den 5. februar 1950 – for 60 år siden.
Da Jens Kristian kom tilbage til kasernen, ønskede han at bekendte sin tro ved at bøje knæ ved sengen. Trods risikoen for drillerier gjorde han det, og den værste af kammeraterne blev også omvendt.
Hjemme igen på Mors gik Jens Kristian til møder i både Indre Mission, Pinsekirken og Apostolsk Kirke.
Den 4. juni blev han døbt på Nykøbing strand.
Bagefter oplevede han, at ordene strømmede ud af munden på ham, da han skulle holde en lille tale.
– Det var, som om jeg fik nådegaven til at tale, og det har fulgt mig siden. I juli var jeg til stævne i Kolding, hvor jeg blev døbt med Helligånden og talte i tunger. I november tog jeg ti måneder på bibelskole og et par år senere igen.
Her fandt jeg min kone Alice, som senere købte en lille tricotageforretning, som hun med flid fik til at vokse, så hun kunne udvide to gange.
Jens Kristian blev frivillig evangelist og forstander for menigheden i Nykøbing.
Efter 7 år fratrådte han i 1978 på grund af sygdom.
– Jeg bad Gud om på sygehuset at måtte komme til at ligge i den rigtige seng.
Det mærkelige var, at jeg kom til at ligge ved siden af ateister, som bandede meget. De bekendte, hvad de troede på, og jeg bekendte, hvad jeg troede på. Det bevirkede, at al den banden til dels fik ende.
Der var særlig én, som jeg fik meget kontakt med. Han havde mistet sin hustru, da hun fødte deres 6. barn. Så der stod han alene og skulle passe sit arbejde og en stor børneflok. Han trængte til at tale om det, og jeg havde tid at lytte, så vi fik en tæt kontakt.
Jeg lå ved døren og kunne høre, når han talte med sin familie om, at han havde mødt en mærkelig mand, som troede på Gud, og det var han glad for. Han fortalte mig, at han engang var gået til præsten for at få hjælp, men var blevet skuffet. Da havde han sagt til præsten: Jeg ønsker dig til helvede.
Jeg greb chancen og sagde: »Du er jo ikke ateist, eftersom du tror, at der er et helvede.
Vi blev meget gode venner, og da han skulle forlade sygehuset, stod vi ude på gangen og omfavnede hinanden og græd sammen, husker Jens Kristian Kristensen med glæde.
Gennem 60 år har han gang på gang oplevet Guds overnaturlige hjælp og vejledning, fortæller han.
Henri.
