Kirke flytter fra pubben ’The Dubliners’ til konferencecenter

Copenhagen Community Church (CCC) har i flere år haft til huse over den irske pub, The Dubliner på strøget i København.Samarbejdet mellem kirken og The Dubliner har været så godt, at The Dubliner hele sidste sommer lukkede søndag formiddag og lod CCC holde gudstjenester i selve pubben, som hører til et af Københavns største udskænkningssteder. Over 80.000 har dagligt passeret kirkens fordør.
Men CCC har vokseværk. Derfor har kirken nu lejet 300 m2 i gadeplan på Nørre Farimagsgade 45, tæt ved Københavns travleste metro og togstation Nørreport.
Gudstjenesten forbliver på søndag formiddag, og kirken vil tilbyde interesserede at leje sig ind på dags og timebasis ugen igennem.
Lokalerne indvies ved en gudstjeneste søndag eftermiddag den 11. april.
CCC er en multietnisk evangelisk og engelsksproget kirke. Josef Kristensen, Finn Allan Bertelsen og David Bjerre har siden 1993 været kernen i lederteamet som i dag er udvidet med Alfredo Gaddi, Bonifacio Bravo, Alun Crewe og Goff Hope. David Bjerre har overtaget ledelsen af teamet, efter Josef Kristensen blev udsendt af CCC til Tyrkiet for at plante en menigheder.
CCC i København tæller i dag knap 100 medlemmer.
Henri