Troen og kirken binder byen sammen

Kristne nydanskere gennemhuller myten om voldelige indvandrere, siger Københavns overborgmester Frank Jensen (S).
Han tror på Gud, tanker op i kirken og beder om styrke til at varetage sit job. Og siger tak, når det lykkes.- Tro betyder fællesskab. Kirken kan binde byen sammen. Kristne nydanskere kan gennemhulle myten om, at nydanskere er en sammensværgelse af voldelige muslimer. Derfor deltager jeg i Bøn for Nationen, siger Københavns overborgmester Frank Jensen (S).Han er hovedtaler ved et storstilet ”bedemøde”, der ventes at samle 1000 mennesker i Helligåndskirken ved Strøget i København St. Bededag den 30. april.

Her deler han sin tro og løfter sløret for sit budskab:
– Jeg har taget imod invitationen til at være hovedtaler ved ”Bøn for Nationen”, fordi jeg mener, kirken kan være med til at binde vores by og vores nation bedre sammen. I vores tid er der så meget fokus på, hvordan religion bliver misbrugt til at skabe skel, konflikter og ligefrem krige. Jeg synes, det er vigtigt at være med til at vise, at troen på dét, der er større end os selv, langt oftere skaber fællesskab, sammenhold og fred.
Det tror jeg også er arrangørernes mål. De har netop valgt temaet ”En nation – fælles mål”. Det signalerer, at vi med vidt forskellig baggrund kan mødes i de fælles mål, vi tror på og beder for.

Det er syvende gang, Kirkernes Integrations Tjeneste står bag arrangementet Bøn for Nationen, der samler masser af kristne nydanskere.
Hvad tror du kristne nydanskere kan bidrage med i samfundet?
– Jeg betragter først og fremmest kristne nydanskere som individuelle mennesker, der hver på sin vis bidrager til vores land og til vores by hver eneste dag. Når det er sagt, så tror jeg, kristne nydanskere kan være med til at gennemhulle det stereotype billede af nydanskere, som nogle politikere ønsker at fremmane. Vi har partier, der lever af at fremstille alle nydanskere som en sammensværgelse af muslimer, der hader Vesten, undertrykker kvinder, nasser på samfundet og meget andet ondt. Kristne nydanskere er med til at udfordre det billede fundamentalt – lige som langt de fleste muslimske nydanskere i øvrigt også er.

Frank Jensen er hovedtaler sammen med Københavns biskop Peter Skov-Jakobsen.
Hvad er dit budskab?
– Mit budskab til de 1.000 mennesker med forskellig etnisk baggrund er, at der er mere, der forener os, end der adskiller os. Nogle er født i Ulsted, andre i Uganda. Men vi har alle valgt at lade vores liv lede af begreber som tro, håb, kærlighed, tilgivelse og nåde.
– Vi er forenet i et ønske om at bringe kærlighed, hvor der er had, bringe tilgivelse, hvor der er begået uret, skabe enighed, hvor uenighed råder, bringe tro, hvor tvivlen råder, og bringe glæde, hvor sorg og bedrøvelse råder. Så jeg regner med, at jeg vil tage Frans af Assisi med på sidelinjen.

Hvordan forholder du dig selv til kristendommen?
– Jeg tror på Gud og er medlem af Den Danske Folkekirke. Det er hverken hver eller hveranden søndag, jeg går i kirke. Men når jeg gør det, føler jeg, jeg bliver tanket op til nye udforinger og nye mål.
– Grundlæggende mener jeg, det giver livet mere mening at tro på, at alle er ansvarlige for hinanden, og alle er elskede af Gud.
– Alt det, kristne er fælles om – for eksempel håb, kærlighed, tilgivelse og gensidig ansvarlighed – vil mange ikke-troende og mange med en anden tro heldigvis også være enige i. Og jeg har ingen interesse i at holde nogen ude af et fællesskab, de føler sig hjemme i. Det mener jeg også ligger i temaet ”En nation – fælles mål”.

Mødet indeholder bøn – kan du selv finde på at sende en lille bøn op til Gud?
– Jeg opfatter bøn som en fuldstændig ubegrænset mulighed for at kunne udtrykke alt fra frustrationer og bekymring til taknemlighed og begejstring. Alene det at formulere sine håb og drømme i en bøn kan være med til at skærpe bevidstheden om, hvad er der er godt og rigtigt at gøre. På samme måde kan det tage brodden af bekymringerne at formulere dem i en bøn.
– Når man har påtaget sig et stort ansvar for andre menneskers tilværelse, velfærd og sikkerhed, kan det være rart at bede Gud om styrke til at lykkes. Og at takke når det går godt, slutter Frank Jensen.