Formindsket “friheds-flotille” nu på vej til Gaza-striben
En formindsket “friheds-flotille” af fem skibe i stedet for de oprindelige ni er nu på vej mod Gaza-striben for at bryde den israelske blokade af området, men den vil undervejs blive konfronteret med den israelske flåde, som vil prøve at dirigere flotillen til den israelske Middelhavshavn Ashdod.Der har de sidste dage været flere startforsøg for flotillen, men afgangen er blevet forsinket som følge af “fejl” i nogle af fartøjerne. I nogle kredse tilskrives dette sabotage, uden at det er nærmere begrundet.
Det dramatiske søtogt følges intenst ikke blot i Mellemøsten, men i store dele af verden, og der er ikke få repræsentanter for internationale medier ombord såvel på flotillens skibe, som i israelske flådefartøjer.

