Fra sygdom Til sundhed

Du er velkommen til at skrive til mig og stille mig spørgsmål. Der vil blive bedt for alle brevemner. Ønskes en salvedug tilsendt, medsend da venligst adresseret og frankeret svarkuvert (normalkuvert 5.50 kr.). Salvedug kan ikke rekvireres over internettet. Orla@Udfordringen.dk
Orla Lindskov Christensen
Anne Maries Vej 16
9000 Aalborg

Spørgsmål 1:

Kære Orla
Jeg har tidligere været til dine møder og talt med dig. Det var meget givende. Jeg er en kristen kvinde på 52.
Grunden til, at jeg nu skriver til dig, er den, at jeg er blevet ramt af en stor træthed. Min familie forstår ikke rigtigt, hvad det er, eller hvad der går af mig. Men jeg har været igennem en svær operation og har været sygemeldt i lang tid. Jeg føler, at sygdom har slået mit liv i stykker, og jeg er hele tiden nedslået. Nogle ville nok sige, at jeg har fået en depression.
Før var det en glæde for mig at tale med familie og venner. Men nu føler jeg mig alt for udmattet til en samtale og vil faktisk helst være fri.
Jeg kan heller ikke bede som før. Jeg er alt for træt. Jeg troede ikke, at der fandtes så stor en træthed. Jeg er næsten for træt til at løfte hånden for at hilse på vore gæster, som stadigvæk trofast besøger min mand og mig. Jeg kan heller ikke samle mig om at læse. Ikke engang i Bibelen. Jeg sover og hviler og hviler. Men alligevel er jeg lige vidt. Det synes ikke at fjerne trætheden. Jeg vil så gerne bede om forbøn og om en salvedug. Allerhelst ville jeg til forbøn på et af dine møder. Men det må nok vente på grund af min nuværende situation. Jeg er ked af, at jeg heller ikke har overskud til mine søde børnebørn. Jeg er bare for træt.
Venlig hilsen fra mormor

Svar 1:

Kære mormor
Raske mennesker kan have svært ved at forstå, hvad den store træthed er for noget. Men mange syge, både fysisk syge og psykisk syge, kender denne træthed. Ofte hænger den sammen med en depressions-lignende tilstand, en følelse af, at ens sind er slået itu.
Den store træthed kan forårsage, at den trætte knap kan bevæge en finger. At læse i Bibelen eller bede mere end et par minutter synes uoverkommeligt. Den trætte hviler og hviler, men er lige vidt.
Som sagt har raske mennesker svært ved at begribe, hvad der foregår. Ja, selv ens nærmeste familie kan have svært ved at begribe, at man kan være så træt, at man knap kan tale og samtale.
Men så træt kan man være. Jeg tror, at dine børnebørn vil forstå dig, hvis blot du husker at sige lige ud til dem, hvordan du har det: – at du har været meget syg og igennem en svær operation, derfor er du nu meget træt. Børn forstår ofte mere, end man tror.
Det, Gud vil sige til dig i din træthed, er, at du ikke skal bebrejde dig selv, at du ikke kan bede og læse i Bibelen som før. Han kender din tilstand. Han kender din gode vilje. Han ser, at årsagen ikke er, at du vil bort fra ham. Han ser, at det er din træthed, din svækkede tilstand, der gør, at alting er blevet så besværligt for dig. Han bebrejder dig ikke, og du må heller ikke bebrejde dig selv. For Gud er det jo ikke mængden af ord, det kommer an på.
Trøst dig med fra dag til dag, at Herren våger over dig. Han kender vejen frem for dig. Han vil føre dig ud ad af din træthed ad sine veje. Derfor prøv at hvile og slappe af i Jesu navn uden at bebrejde dig selv. Selv-bebrejdelse rummer ingen helbredelse.
Jeg har sendt dig den ønskede salvedug, som jeg har salvet og bedt over i Jesu Kristi navn.
Orla Lindskov

Spørgsmål 2:

Kære Orla Lindskov
I den kristne sammenhæng, hvor jeg er vokset op, har bøn altid haft en fast og en stor plads. Jeg har så været til stede på et af dine møder, og jeg lagde mærke til, at forbønnen for mennesker tog næsten dobbelt så lang tid som indledningen, sangen og din forkyndelse tilsammen.
Jeg synes, at jeg har en slags mærkelig fornemmelse af alt det med forbøn. Det virker på mig som noget af et modefænomen. Jeg mener, at Gud hører også den enkeltes bøn, altså når den enkelte syge opsender sin egen bøn om helbredelse. Har jeg ikke ret i det?
Vi skal jo passe på, at det personlige bønneliv ikke bliver nedvurderet. Det tror jeg selvfølgelig heller ikke du gør. Men mennesker kan jo komme til at stole for meget på andres bøn i stedet for at stole på deres egen bøn.
Venlig hilsen
”K”

Svar 2:

Kære ”K”
Grunden til at forbønnen tog og generelt tager så lang tid på mine møder, er den at rigtig mange mennesker ønsker forbøn.
Du har fuldstændig ret i, at Gud også hører den enkeltes bøn, altså når den enkelte syge opsender sin egen bøn om helbredelse. Men du skal passe på med ikke at sætte bøn og forbøn op imod hinanden, eller at sætte dem i krig mod hinanden. Forbøn har ikke til hensigt at erstatte den personlige bøn, og forbøn er heller ikke baseret på en nedvurdering af den personlige bøn.
Selvfølgelig kan nogle komme til at stole mere på andres forbøn end på deres egen personlige bøn. Men det er bestemt ikke noget hverken jeg eller andre forbedere lægger op til.
Forbøn er heller ikke et modefænomen. Forbøn kendes både fra det gamle og fra det ny Testamente.
Abraham bad for Sodoma og Gomorra (1. Mosebog kap. 18,vers 23 og videre).
Jesus gik i forbøn for Peter (Lukas-evangeliet kap. 22, vers 32), og i Hebræerbrevet omtales Jesus som den himmelske ypperstepræst, der går i forbøn for menneskene, (kap. 7, vers 25).
En meget almindelig form for forbøn er menneskers forbøn for andre mennesker, f.eks. forældres forbøn for deres børn.
I øvrigt, hvis vi tænker på Folkekirken, så er kirkebønnen, som præsten beder efter prædikenen, for en stor dels vedkommende en forbøn.
Da der således er bibelsk belæg for forbøn, synes jeg ikke, du behøver at være så bekymret.
Med venlig hilsen
Orla Lindskov

Min oplevelse:
Kære Orla!
Tak for salvedug og forbøn!
Jeg vil nu skynde mig at meddele dig, at jeg er fuldkommen frikendt!
Hverken blodprøver eller scanning viser nu noget unormalt. Smerterne er også væk. Så har der været noget, så er det i hvert fald borte. Så jeg er taknemmelig og lever normalt igen.
Må Gud velsigne dit virke! Der er så mange, der har brug for støtte. Og hvor må det være dejligt at blive brugt.
Kærlig hilsen D.

Min oplevelse:
Kære Orla!
Efter du bad for mig i Allerød i december, kom Guds kærlighed strømmende ind i min sjæl som lægedom. Der blev lyst og varmt og et bestemt hjørne af min barndom blev lægt. Jeg oplevede, at min himmelske Far så på mig med stor kærlighed, opmærksomhed og omsorg.
Med stor tak og
kærlig hilsen
H.

Min oplevelse:
Kære Orla Lindskov
Jeg har før skrevet til dig og fået hjælp af din forbøn – tak for det. Nu har jeg brug for mere forbøn.
Sidst jeg skrev til dig, havde jeg stress, hvilket jeg på det tidspunkt ikke var klar over. Men jeg havde en hel masse fysiske symptomer på grund af stressen, hvilket din forbøn afhjalp. Tak for forbøn.
Mange varme hilsener fra
K.