Georgiske fanger afsoner straf i klostre
Georgiske fanger med god opførsel kan bytte tilværelsen i landets uhygiejniske fængsler ud med en tilværelse i et af landets ortodokse klostre.For nogle fremstår et kloster-ophold på lige fod med et fængsel. Den holdning deler myndighederne i Georgien tilsyneladende.
Her får fanger med god opførsel muligheden for at afsone den resterende tid i et af landets ortodokse klostre.
Det var landets ortodokse kirke, der kom med initiativet, som Georgiens regering nu har indført en forsøgsordning med for at mindske overbefolkningen i fængslerne.
50-årige Tariel Maizeradze er en af de forflyttede fanger, og han nyder tilværelsen i klosteret.
– Jeg begynder hver dag med bøn. Derefter fodrer jeg hønsene og fårene. I løbet af eftermiddagen sidder jeg normalt sammen med de andre munke, mens vi diskuterer vores tro. Kl. 21.30 går vi til ro, forklarer han til BBCs udsendte, mens han viser rundt i klosteret.
Med en rød kappe skiller han sig ud fra resten af munkene, som går rundt i sorte kapper og hatte. Foruden fodringen af dyrene deltager han også i bibelstudier, biavl, havearbejde og leger med munkenes kæle-bjørn.
Ifølge Tariel var hans medfanger misundelige, da de hørte, at han blev forflyttet til det relativt mere behagelige kloster, hvor han jævnligt må modtage gæster.
– De ville også gerne komme og bruge tid sammen med munkene. Dette er et bedre sted for mig. Jeg går ud fra, at Gud har været skyld i, at jeg er havnet her.
Kritikere, bl.a. landets liberale tænketank, har kritiseret ordningen for at mangle struktur og diskriminere fanger med andre religioner.
Men selvom myndighederne i øjeblikket kun samarbejder med de ortodokse klostre, udelukker de ikke at samarbejde med andre religiøse fællesskaber.
De georgiske myndigheder forsøger at rehabilitere flere af landets 22.000 fanger, hvoraf mange er dømt for mindre forseelser, ligesom Tariel. Han blev i 2006 dømt til syv års fængsel for mindre forseelser, han havde begået i sit arbejde som politimand.
Tato Kelbakiani, souschef for Georgiens statsfængsler, forklarer overfor BBC, at han er klar over, at fængslerne har brug for reformer.
Han foreslår også, at kriminelle fanger en dag kan få muligheden for at afsone fængselsstraffen i landets klostre – men først efter de har afsonet mindst 20 år i fængslerne.
Hos munkene er der åbne arme. I hvert fald i Fader Ambrosi Khelaia kloster, som ligger i nærheden af hovedstaden Tbilisi, og hvor Tariel afsoner.
Her insisterer klosterets overhoved Fader Saba på, at han vil acceptere enhver, som er villig til at bede om tilgivelse – selv mordere.
– Med Guds støtte er vi i stand til at byde kriminelle, som er ivrige efter at blive bedre mennesker og bekende deres synd, velkommen, siger han.
Muligheden for at klosteret modtager flere fanger fremover, er da også stor. Myndighederne er klar over fængslernes dårlige tilstand, og menneskerettighedsforkæmpere har i de seneste år kritiseret landets fængsler for at være uhygiejniske.
Det amerikanske udenrigsministerium udtalte også i deres rapport for 2008, at landets fængsler og varetægtsfængslingscentre ikke matchede internationale standarder.
Selvom fængslerne har en vigtig funktion med at straffe ondskab og overtrædelser, lykkedes det dem sjældent at hjælpe fangerne til et bedre liv.
Men her kan klostrene måske spille en vigtig rolle. For Tariel er flytningen til klostret i hvert fald en markant forbedring. Han siger endda, at han overvejer at tilbringe flere år i klostret, end de tre år han er bestemt til at afsone der.
– Jeg har fred her. Jeg tror aldrig, at jeg vil blive en fuldt uddannet munk, men jeg ved, at jeg aldrig vil blive politimand igen – det er helt sikkert.
