Guds hensigt

Vi har alle problemer, fejl, mangler og komplekser i vores liv. Det er ikke nogen skam at have behov – men det ville være en skam at tillade dem at forhindre dig i at blive alt det, som Gud har skabt dig til at være. Uanset hvad du er begrænset af, kan Jesus sætte dig fri. Hvad Herren afslører, vil han også helbrede.Catherine &
Frank Fabiano

Forfattere, undervisere
og rådgivere.

Jesus kommer for at vise os Faderen. Han ser den destruktion, som er plantet i vores liv, og han rykker det op med rod. Jesus udfrier os og gør os klar til genoprettelsens proces.
Faderen skabte dig som mand eller kvinde efter sin perfekte plan for dit liv. Sikkerhed i din identitet er altafgørende for at blive alt det, Faderen skabte dig til at være. Tillad Faderen at give dig den støtte, beskyttelse, helbredelse og genopbyggelse, du behøver for at blive fri.

Gud genopbygger

Faderen genopbygger og tildeler dig på en overnaturlig måde din sande identitet i ham i dit liv. Han ønsker at genopbygge dit sunde selvbillede. Han ønsker, at du skal se dig selv, som han ser dig og at føle dig sikker i din unikhed. Der er nogen som ”Deborah”, nogen som ”Ruth”, der er nogen som ”David” og nogen som ”Peter”: alle lig Gud i deres væsen, og dog er de alle forskellige fra hinanden i deres mandlige eller kvindelige udtryk. Lad Herren genopbygge din identitet i ham.
Faderen ønsker også at genopbygge dine evner og kald, din betydning i hans kongerige, som du blev født til at udfylde. Det er tid til at drømme igen: det er tid til at drømme Faderens drøm for dit liv.
Faderen venter på at møde dig hver morgen. Han længes efter at nære dig, at undervise dig, at træne dig til modenhed. Jesus er vores rollemodel. Alt det, vi er gået glip af i vores liv, kan vi lære fra hans liv og fra fællesskab med ham. Mens vi vokser i åndelig modenhed, kan Faderen udløse større åndelig autoritet til os ved hjælp af sin ånd, og sammen kan vi blive den herlige kirke, Kristi strålende brud, som vi er skabt til: ”plantet af Herren til hans herlighed” (Esajas 61,3).

Fra bogen ”8 skridt tilbage til fremtiden” af Frank og Catherine Fabiano.