Israel ventes at blive 32. medlemsstat af OECD – idag
Israel ventes at ville score et betydningsfuldt internationalt point og blive den nyeste medlemsstat af OECD (Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling), på et møde af de nuværende 31 medlemslande i Paris idag (mandag).
Efter godkendelse af OECD-komiteen vil næste punkt være den officielle optagelse af Israel som medlemsstat, og dette vil formentlig blive under den italienske præsident Silvio Berlusconis auspicier den 27. maj.
Udover Israel ventes tillige Estland og Slovenien at blive optaget i OECD på et ministerrådsmøde i Paris i slutningen af maj.
Ifølge den israelske industri-, handels- og arbejdsminister, Binyamin Ben-Eliezer, prøver statsministeren for Den palæstinensiske Myndighed (PA), Salam Fayyad at blokere Israels indtræden i OECD med den begrundelse, at “en godkendelse af Israel vil være som at acceptere besættelsen af palæstinensisk område”.
Ben Eliezer har kritiseret de palæstinensiske forsøg på at blokere Israels optagelse og siger, at Fayyads brev om dette kommer på et tidspunkt, da Israel “ønsker at indlede indirekte samtaler med palæstinenserne for at opnå en aftale og et forlig”.