Slår din puls?

”Der er det man ved, og det man gør”. Men sådan tænkte man ikke på Jesu tid.I jødernes tankegang skiller man ikke viden og handling fra hinanden. Det er en arv, vi har fået fra grækerne.
I jødisk tankegang er det nemlig sådan, at man kun ved dét, man lever ud. På samme måde hænger tro og handling også sammen. Jakob skriver i Jakobsbrevet i Bibelen, at man kan se hans tro i hans handlinger – altså i hvordan han lever sit liv. Den måde vi lever på, fortæller også, hvad vi tror på.

Når vi lever troen ud, bliver den levende i vores liv. Når vi ikke gør det, begynder troen at miste sit åndedræt i vores liv. Lige så sagte bliver troen mere og mere forstenet, og vores tro bliver ligesom en krop uden åndedræt.

Vi kan have alle de rigtige meninger og ideologier, men hvis ikke vi lever det ud, og det er en virkelighed i vores eget liv, hvad nytter det så egentlig?
Man siger, at folk ser på, hvordan du lever; de hører ikke hvad du siger. Det er dit liv, som giver dine ord autoritet og troværdighed. Sagt på en anden måde: Hvem vil du helst høre fortælle om kærlighed, Moder Teresa eller en professor?

Vi lever i et informationssamfund, og vi overlæsses med viden hver dag. Og viden er også fantastisk, men det skal jo ikke stoppe der! Alligevel aner mange ikke, hvad de skal bruge meget af den viden de får i skolen og universitetet til.
”Det store formål med uddannelse er ikke viden, men handling” har den engelske filosof Herbert Spencer sagt.
Det kan man godt overføre til vores liv. Det vi læser i Bibelen skal føre til forvandling, ikke kun viden. For at holde liv i troen, bliver vi nødt til at trække vejret!
Vi skal omsætte det der står i Bibelen til vores liv, og vi skal dagligt praktisere det. Så får troen lov til at trække vejret, og pulsen får lov til at slå. Samtidig begynder vores liv at tale om Gud. Og pludselig bliver folk interesseret i at høre, hvad vi siger. Men vores egen tros-puls er nødt til at slå regelmæssigt, for at holdes i gang…

Derfor må vi regelmæssigt læse i Bibelen, snakke med Jesus og praktisere vores tro. Det er nødt til at være en integreret del af vores liv.
Hvis din puls ikke slår regelmæssigt – eller du har gjort det til en fritidsaktivitet – så dør kroppen…
Men vi kan ikke gøre det alene. Derfor må vi bede Helligånden om at hjælpe os i denne ”vejr-trækningsproces”.