Alverdens fodbold
Fodbold spilles forskelligt i hele verden. I Rusland stiller de op i militær-tøj, i Brasilien har de patronkugler i brystkassen og i Afrika griner de af de hvide.Jeg har spillet fodbold i Brasilien, i det, der lignede et udtørret bassin i en mini-park i byen. Halvdelen var fyldt med skrald. Ronaldo hed en af spillerne, der havde en patron siddende i brystkassen altså på indersiden af huden. Han vrikkede med den, for at overbevise mit skeptiske ansigtsudtryk. Jeg nikkede imponeret og anerkendende og undrede mig samtidig over, hvordan den mon var havnet der.
Med hans indlevende fagter og mine gebrokne og knapt nok eksisterende sprogfærdigheder forstod jeg hurtigt, at det ikke var ved et uheld. Det var snarereA held, der havde gjort, at han havde overlevet. Mine øjne blev lidt større, samtidig med at jeg overvejede, om vi havde valgt den rigtige bydel at spille fodbold i.
Vodka, sagde russeren med rusten og halvslidt stemme og pegede forklarende på sin hals med et smil, som ville han sige, at det havde været det hele værd. Det var deres stjerne. I denne lille flække i Rusland var banen mere beklædt af mudder end græs. Og forfriskningen ved sidelinien bestod af enhver russers eje: vodka. Målmanden var klædt i det bedste army-tøj, man kunne forestille sig. Hans målmandsspil var dog næppe nogen betondefensiv.
I Afrika var jeg tæt på at udtørre under solens stærke stråler at spille kampen midt i middagsheden, var måske heller ikke den mest heldige beslutning. Især ikke når jeg havde glemt min vandflaske… Men midt i delvis febervildelse og overophedning vakte det altid stor begejstring, hver gang jeg gjorde noget vellykket. Jeg forstod hurtigt, at medspillerne ikke havde givet mig de højeste odds. Mit hold drillede endda modstanderne med, at de var ved at vinde med en hvid mand på holdet. Og så var jeg endda tæt på at score. Men også kun tæt på…
Når Danmark i disse dage forsøger at opnå en hædersfuld placering ved VM i Sydafrika, vil jeg læne mig godt tilbage i sofaen og mindes eksotiske fodbold-øjeblikke. For heldigvis kan jeg ikke huske resultatet…
